BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du interesse i at blive en del af et større fællesskab? Så er det nu du skal gribe chancen!
Vi leder efter dig, der har færdigheder i at arbejde i et køkken eller en kantine og som er motiveret af at gøre en indsats og bidrage til alle de praktiske opgaver, der er forbundet med at arbejde i et køkken.
Lyder det som noget for dig? Så søg gerne stillingen allerede i dag.
Om os
I Forsvarets Kantiner arbejder vi hver dag på at øge vores forbrug af grønt, og det at kunne vælge lokale råvarer i sæson fra ansvarlige leverandører. Vi har stort fokus på at opfylde vores målsætninger der blandt andet inkluderer hjemmelavet mad fra bunden, hjemmebagt brød, blandende fyldige salater og meget mere. Vores opgave er ikke ”bare” at lave mad. Vi skal lave velsmagende, sund og inspirerende mad, således Forsvarets medarbejdere understøttes i den vigtige samfundsopgave vi har. Vi arbejder aktivt med både smag og det visuelle udtryk i vores buffeter.
Vi har et medansvar for vores miljø, hvorfor vi både arbejder med økologi og madspild. Det er to områder som vægter højt hos os. Derfor arbejder vi på, at alle vores kantiner er mærket med ’Det Økologiske Spisemærke’ i bronze. Ligeledes centrerer vi vores arbejde på at minimere madspild samt vores forbrug af animalske produkter, energi, emballage og plast i køkkenet.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet, heriblandt Beredskabsstyrelsen. Det gælder alt fra både vedligehold af bygninger og arealer, rengøring og mad i kantinerne.
Som ansat i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bliver du en del af Forsvarets Kantiner og et stort fællesskab. Vi har ikke mindre end 56 kantiner på landsplan og fælles for dem alle er, at det sunde og bæredygtige er omdrejningspunktet.
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Vi tror på, at vi kan lykkes i fællesskab, hvorfor vi vægter det faglige fællesskab højt. Vi værdsætter et godt samarbejde, hvor vi passer på hinanden.
Om stillingen
Stillingen er på 37 timers stilling.
Du vil komme til at indgå i en fast vagtplan som foreligger 4 uger af gangen, sammen med det øvrige personale. Arbejdstiderne er fordelt på morgen, middag og aften og ligger mellem 06:00 – 19:30. Weekend- samt aftenarbejde vil forekomme.
Her kan du se frem til at blive en del af et engageret køkkenteam med samme entusiasme for at lave mad med gode, friske råvarer, hvor smagen og kvaliteten er i højsædet.
Du kommer til at spille en vigtig rolle i den daglige drift, hvor du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde sammen med det øvrige køkkenpersonale.
Vi servicerer cirka 300 gæster i kantinen om dagen hvor størstedelen af dem er værnepligtige og maden spiller en stor rolle i de værnepligtiges hverdage. Vi sætter altid vores gæster først, og forsøger at forstå deres ønsker og behov.
Samarbejde er vigtigt for os og vi lægger ligeledes stor vægt på et godt arbejdsmiljø. Det skal være rart at komme på arbejde hver dag, så vores arbejdsglæde smitter af på vores gæster i kantinen.
Som ansat i Forsvarets Kantiner tilbyder vi en mulighed for at udvikle dine færdigheder. Vi kan derfor tilbyde dig et spændende og alsidigt job, hvor dagene ikke er ens, fleksible arbejdstider og et godt team-orienteret fællesskab.
Om dig
Du har erfaring med at arbejde i et køkken.
Derudover ser vi gerne, at du:
• Er fokuseret og klar til at tilpasse dig hurtige forandringer
• Har et bankende hjerte for at nytænke og udvikle
• Er en kreativ, iderig og nytænkende
• Er serviceminded og formår at skabe gode relationer til både kollegaer og gæster
• Er med til at skabe en sund arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø
Du skal vælge os, hvis du har interesse i at blive en del af Forsvarets Kantiner og bidrage til uforglemmelige madoplevelser.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende om organisationsaftale for køkkenmedhjælpere i staten mv. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Køkkenchef Malene Sveistrup på telefon 24493956 eller Regionchef Katja Wendel Jensen på telefon 51341384.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte Camilla Elleman Keldsted på telefon 7281 9521.
Ansøgningsfristen er den 20. februar 2024. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.
Stillingen er til besættelse den 1. marts 2024 eller hurtigst muligt efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Aalborg Kaserner, Gl. Høvej , 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986301