Fem personer anholdt efter handel med kokain via Snapchat

dato

<br>Operativ Specialefterforskning ved Nordjyllands Politis gennemførte torsdag den 25. juni 2026 omkring kl. 10.00 en koordineret anholdelsesaktion på flere adresser i Aalborg-området, samt i Nørresundby. Ved aktionen blev i alt fem personer anholdt, sigtet for salg med euforiserende stoffer.

De fem anholdte er i alderen 19 til 30 år og er alle sigtet for handel med euforiserende stoffer.
Der afholdes grundlovsforhør ved Retten i Aalborg i dag, fredag formiddag.

Politikommissær Ulf Munch Sørensen, leder af Operativ Specialefterforskning, udtaler:
"De anholdte er alle sigtet for handel med euforiserende stoffer – nærmere bestemt kokain. Efterforskningen viser, at salget primært er foregået via Snapchat."

 

Han peger samtidig på en udvikling, hvor narkotikahandel i stigende grad flytter til digitale platforme:

"Narkotikahandel foregår i stigende grad via sociale medier og andre platforme, hvor mange potentielle købere – særligt unge – færdes. Her kan de møde profiler, som sælger blandt andet puff bars, hash, opioider og kokain. Det er en udvikling som er sket over en længere årrække, og som vi tager meget alvorligt. 
Sagen her viser endnu en gang, at det ikke er nok at politiet er til stede på gader og stræder, men også er velbevandrede på internettet og de platforme, som kriminelle benytter til at begå kriminalitet. Det bliver vi gradvist bedre til, og denne aktion er et godt eksempel på det."

 

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi
Mest læste artikler