Faglærer og næstkommanderende ved den Grundlæggende Sergentuddannelse for stampersonel i Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har taktik, ledelse og føring på gruppe- og delingsniveau din interesse?

Ønsker du et job der er centreret om menneskelig udvikling, læring og høj faglighed?

Kan du stille skarpt på en krævende og dialogbaseret opgave, der har til formål at udvikle hærens kommende mellemledere?

Så er du muligvis vores kommende lærer og næstkommanderende på Sergentholdet.

Om os

Som faglærer ved den grundlæggende sergentuddannelse er du med til at forme Hærens kommende befalingsmænd, og du har et medansvar i at sikre en høj kvalitet i uddannelsen, herunder elevernes opnåelse af gode resultater. Her skal du holdningspræge eleverne, samt udvikle deres faglige og personlige kompetencer gennem dit personlige eksempel, og din daglige omgang med eleverne.

Som næstkommanderende bidrager du til planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af uddannelsesvirksomhed på baggrund af direktiver fra øvrige dele af kadren og ledelsen. Føreruddannelse på gruppe- og delingsniveau har meget høj prioritet. Denne andrager størstedelen af tiden og generer periodevis lange dage og deltagelse på øvelser.

Din hverdag vil bestå af deltagelse i praktiske læringssituationer, der på sigt skal sætte sergenteleven i stand til at beherske lederskab af infanterigruppen. Endvidere vil opgaver som næstkommanderende på sergentholdet, med såvel administration og ledelse, vejledning og sparring af og med af såvel sergentelever som faglærere i kadren være en væsentlig bestanddel af din hverdag.

Din vigtigste opgave er, at du, med din delingsfører sætter rammen for og bidrager til at holdningspræge eleverne, således at eleverne ud over deres faglige kompetencer, bibringes den rette holdning og indstilling til tjenesten, så de forstår de pligter, det ansvar og de forventninger der er til dem når de skal gøre tjeneste som befalingsmænd. Denne holdningsprægning sker primært gennem det personlige eksempel og efterlevelse af Hærens befalingsmænds kerneværdier: ROLLEMODEL, MANDSKABSBEHANDLING, FAGLIGHED. Disse kerneværdier anvendes som målestok og referenceramme i vores vurdering af eleverne.


Stillingen giver en mulighed for dig som befalingsmand at udvikle og efteruddanne dig på flere områder, herunder:
- Skydeleder 2
- Infanterifaglærer
- FOKUS-samtaleleder
- Militær fysisk træner

Ydermere giver stillingen også mulighed for videreuddannelse med henblik på ansøgning og udnævnelse til chefsergent niveauet.

Om stillingen

Trænregimentet er ansvarlig for gennemførelsen af Den grundlæggende sergentuddannelse for stampersonel i Aalborg. Uddannelsen gennemføres i et tæt samarbejde med Hærens Sergentskole (Forsvarsakademiet), der er overordnet ansvarlig for uddannelsen. Ved den grundlæggende sergentuddannelse for stampersonel uddanner vi Hærens kommende befalingsmænd. Vi uddanner 70 elever om året.

Sergentuddannelsen er en taktisk uddannelse, idet ca. 60 % af uddannelsen består af føringsuddannelse. På den baggrund vil eleven, i løbet af uddannelsens varighed, kunne varetage føringen af en afsiddet infanterigruppe i forudsætningsskabende, defensive og offensive taktiske aktiviteter.
Gruppeførerens øvrige opgaver som instruktør og vejleder er også en del af uddannelsen.

Om dig

Du er seniorsergent i hæren – eller erfaren oversergent med potentiale til at blive udnævnt. Derudover besidder du en høj grad af entusiasme for uddannelse og ledelse af soldater og enheder på gruppeniveau. Du har gerne erfaring fra international tjeneste.

Du fremstår som en tydelig rollemodel, der med en høj grad af faglighed og sans for detaljen, evner at få følgeskab blandt såvel kollegaer som elever. Du er bevidst om betydningen af god mandskabsbehandling og handler i overensstemmelse hermed. Mentalt er du fleksibel og evner at omstille dig inden for rammerne af organisationen, hvis situationen kræver dette.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kaptajn S.G. Sørensen, tlf.4138 5833.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 12. marts 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET

Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej , 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994988

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet