BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at anvende og udvikle dine metodiske kompetencer og interviewteknik samt få et indblik i hverdagen på de aalborgensiske plejehjem? Så er det måske dig vi søger til vores team af interviewere, som skal gennemføre en tilfredshedsundersøgelse blandt beboere på Aalborg Kommunes 35 plejehjem i efteråret 2023.
I Senior og Omsorg er vi mere end 4.000 ansatte, der hvert år er i kontakt med flere end 15.000 mennesker i kommunen. Mennesker som på den ene eller anden måde har brug for vores støtte og omsorg i hverdagen. Vi arbejder for at fremme menneskers livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv gennem forebyggelse, udvikling og omsorg. Det er vigtigt, at de mennesker, vi er her for, trives i hverdagen og er tilfredse med den hjælp de får.
For at evaluere på dette samt for at få inspiration til nye initiativer, gennemfører vi derfor individuelle, semistrukturerede interviews med alle beboere på plejehjem i uge 40-44.
Opgaven
Helt konkret går opgaven ud på:
- At møde op på plejehjem i Aalborg Kommune til det aftalte tidspunkt og med udgangspunkt i en interviewguide interviewe de beboere, der bor på stedet og som har lyst til at deltage.
- Du kommer til at følges med en medarbejder på plejehjemmet, som præsenterer dig for beboeren, inden du på egen hånd interviewer beboeren.
Du og de øvrige i interviewteamet modtager inden gennemførelsen af interviews introduktion til undersøgelsen samt undervisning med tips og tricks fra bl.a. Videnscenter for Demens (uge 39).
Vi søger studerende, der:
- Har lyst til at tale med beboere på plejehjemmene i Aalborg Kommune
- Har konkret teoretisk og gerne praktisk erfaring med at gennemføre kvalitative interviews
- Har empati og forståelse for, hvordan det er at være ældre beboer på et plejehjem
- Har evnen til at holde hovedet koldt i forskelligartede situationer
- Er selvstændig og sætter god kvalitet i sit arbejde højt
- Studerer f.eks. folkesundhedsvidenskab, psykologi eller sociologi (bachelor- eller kandidatuddannelse)
Det er en fordel, hvis du arbejder på eller tidligere har arbejdet på plejehjem eller i hjemmeplejen – og/eller har personlig eller faglig erfaring med mennesker med demens, men dette er ikke en forudsætning.
Du skal have mulighed for at arbejde i hverdage i tidsrummet kl. 8-16 i ugerne 40-44. Der vil være mulighed for at booke sig ind på vagter, så det er ikke et krav, at du kan deltage alle dage eller et bestemt antal timer.
Vi kan tilbyde:
- En unik mulighed for at få værdifuld praksisviden om hverdagen på et plejehjem
- Studierelevant erfaring interviewteknik
- En tidsbegrænset ansættelse (5 uger: uge 39-44), ca. 8 timer pr. uge med timeløn efter gældende overenskomst.
Arbejdsstedets adresse:
Plejehjem i Aalborg Kommune
Ansøgningsfrist:
13. september 2023.
- Samtaler afholdes i uge 38 på Storemosevej 19, 9310 Vodskov.
- Undervisning foregår én dag i uge 39.
- Interviews gennemføres over 4 uger; ugerne 40-44 (ekskl. uge 42).
Har du spørgsmål:
Du er velkommen til at kontakte:
- Tilde M. Bertelsen, konsulent, tlf. 2520 5453 / tilde.marie.bertelsen@aalborg.dk
- Line Stryhn, konsulent, tlf. 2520 3802 / lskt-aeh@aalborg.dk
- Mette Høj Jensen, konsulent, tlf. 4155 8180 / mehj-aeh@aalborg.dk
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Storemosevej 19, 9310 Vodskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/fa-vaerdifuld-interviewerfaring-med-beboere-pa-plejehjem-studierelevant-job-i-aa/wzed6a/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860777