BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde med materielanskaffelser, arbejdsmiljø, kvalitetssikring og ISO? Kan du se dig selv indgå i et meget professionelt team, hvor fokus er at skabe forudsætningen for, at Hæren kan kæmpe, og vedligeholdelsen i fredstid kan gennemføres med et højt fagligt niveau og effektivt?
Om os
Forsvarets Hærtekniske Uddannelsescenter (FHU) er Forsvarets tekniske kompetencecenter på landbaseret hærmateriel og varetager kursusvirksomheden inden for vedligeholdelses- og reparationstjenesten, er faglig og teknisk vidensdeling samt bidrager til teknisk sagsbehandling ved fx nyanskaffelser til Hæren.
Vi er 29 dygtige og dedikerede medarbejdere, der er placeret på Aalborg kaserner med filialer i Holstebro, Skive, Oksbøl, Slagelse og Høvelte samt en filial ved Tech College i Aalborg.
Om stillingen
Der søges en kollega med solid erfaring inden for logistiktjenesten med indsigt i forvaltningen heraf og erfaring fra taktisk/operativ logistik. Stillingen minder lidt om at være stabschef, da du vil være daglig leder for seks mand, som hver især løser en specifik støttefunktion (planlægning, logistik, arbejdsmiljø, fysisk sikkerhed og kvalitetssikring af uddannelsesgrundlaget).
Din daglige arbejdsplads kan til tider være placeret andre steder i landet, men din primære opgave udføres på Aalborg Kaserner.
Dine primære opgaver er:
- Kvalitetssikre de faglig og tekniske uddannelser herunder arbejde med ISO 9001.
- Arbejdsmiljø jf. ISO 14001.
- Tovholder på sagsbehandling (WORKZONE) af tekniske problemstillinger herunder udvikle medarbejdernes kompetencer inden for sagsbehandling.
- Bidrage til rådgivning af andre myndigheder, enheder og enkeltpersoner inden for materielspecifikke spørgsmål.
- Deltagelse i fabrikskurser både nationalt og i udlandet.
- Deltagelse til udvikling af vedligeholdelsestjenesten i Hæren i samarbejde med Trænregimentet.
- Deltagelse i driftsmøder, projektimplementeringsgrupper og i arbejdsgrupper.
- Bidrag til at rådgive og bistå andre myndigheder i forbindelse med anskaffelse og implementering af nyt materiel.
- Bidrage til erfaringsudveksling og vidensdeling mellem mekanikere samt til og fra sagsbehandlere.
- Du vil være daglig leder for en uddannelsesplanlægger (seniorsergent), en sikkerhedsofficer og uddannelsesbefalingsmand (oversergent), en arbejdsmiljøleder (oversergent) og en panserinstruktør (seniorsergent).
Stillingen indeholder en del rejseaktiviteter.
Om dig
Vi forestiller os, at du er kaptajn, men en M322 major kan også bestride stillingen. Du kan også komme i betragtning via late entry, hvis du er en erfaren senior eller chefsergent og i øvrigt opfylder kriterierne for late entry.
Derudover ses det at:
- Du er proaktiv, fleksibel og trives i et omskifteligt arbejdsmiljø.
- Du forstår at kommunikere og samarbejde tværfagligt med kollegaer med forskellige baggrunde, og du trives med at løse mange forskelligartede opgaver i dagligdagen.
- Du kan arbejde selvstændigt med stillede opgaver, og du formår at følge dem til dørs.
- Du kan selvstændigt bidrage til at udvikle dit ansvarsområde.
- Sprogligt skal du kunne formulere dig både skriftligt og mundtligt på teknisk engelsk.
- Det vil være en fordel, hvis du har en bred erfaring med vedligeholdelsestjeneste, uddannelsesområdet, forvaltning og kvalitetskontrol.
- At du har kendskab til eller arbejdet med ISO, vil kun være en fordel.
Du skal være godkendt til hemmeligt og have et gyldigt dansk pas.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i sin ansøgning.
Dit faste tjenestested er Aalborg.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for FHU Per Holst på 4036 2379.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: FPS-THH@fiin.dk
Ansøgningsfristen er den 22. februar 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Ansættelse efter aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Aalborg, Lufthavnsvej , 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986587