En ungetilsynsførende til ungekriminalforsorgen i Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du interesse inden for området med udsatte børn og unge og vil du være en del af ungekriminalforsorgen, hvor du skal føre tilsyn med, at barnet/den unge følger den afgørelse som Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet.

Den 1. januar 2019 trådte loven om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i kraft. Loven indebærer blandt andet oprettelsen af et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal træffe afgørelser om forbedringsforløb og straksreaktioner for børn og unge mellem 10-17 år, som har udført personfarlige eller andre alvorlige kriminelle handlinger.

Aktiviteter i forbedringsforløbet eller straksreaktionen, som nævnet har truffet afgørelse om, skal i praksis tilvejebringes og understøttes af barnet/den unges opholdskommune, men for at sikre, at nævnets afgørelser bliver efterkommet, er der oprettet en særlig enhed i Kriminalforsorgen, nemlig Ungekriminalforsorgen.

I praksis betyder det, at når Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse, udpeges der en ungetilsynsførende fra ungekriminalforsorgen, som fører tilsyn med efterlevelsen af afgørelsen i to spor:

  • Et personfokuseret tilsyn, der har til hensigt at sikre, at barnet eller den unge gennemfører sit forbedringsforløb og eventuelle straksreaktion.
  • Et organisatorisk tilsyn, der har til hensigt at sikre, at kommunen iværksætter de foranstaltninger, der er truffet afgørelse om skal være indeholdt i forbedringsforløbet.
Du vil blive en del af ungekriminalforsorgens enhed i Aalborg, hvor der pt. er 4 ungetilsynsførende. Enheden i Aalborg dækker geografisk politikredsen i Nordjylland.

Dine opgaver Du vil som ungetilsynsførende skulle:

  • føre kontrol med, at barnet/den unge overholder straksreaktionen og forbedringsforløbet, og at kommunen iværksætter de besluttede foranstaltninger
  • have løbende kontakt med barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne, herunder gennemføre et tilsynssamtaleforløb, hvori det bl.a. vurderes, om forbedringsforløbet virker efter hensigten
  • have et tæt myndighedssamarbejde med nævn, kommune, politi samt med frivillige aktører
  • du bidrage til, at ungekriminalforsorgen har en effektiv og ensartet opfølgning på Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, herunder foretage indskærpelser og indberetninger af barnet/den unge, hvis afgørelsen ikke bliver efterlevet
  • du samarbejde omkring sagerne med de andre ungetilsynsførende i enheden
  • dit arbejde leve op til de fælles krav for vejledning, opfølgning og dokumentation, som gælder på området
Om dig Du har en socialfaglig baggrund og har interesse inden for området. Du har desuden lyst og mod på at føre tilsynssamtaler med barnet/den unge i et struktureret forløb, samt kontrollere at barnet/den unge efterlever de foranstaltninger, der er fastsat af Ungdomskriminalitetsnævnet. Endelig skal du kunne sætte dig ind i reglerne på området, så du kan sørge for, at ungekriminalforsorgen navigerer rettidigt og sikkert i dem.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med unge og har erfaring med at samarbejde på tværs af myndighedsområder.

Vi forventer, at du:

  • er robust og struktureret og er klar på at samarbejde med samt rammesætte din opgave over for barnet/den unge, forældremyndighedsindehaverne og kommunerne
  • har gode skriftlige kompetencer og trives med en høj grad af dokumentation med fokus på overholdelse af tidsfrister og måltal
  • har blik for at samarbejde med de andre ungetilsynsførende, de fire andre lokale enheder, den centrale enhed i direktoratet og de relevante myndigheder uden for Kriminalforsorgen
Det er nødvendigt, at du har kørekort, da du må forvente en del rejseaktivitet i forbindelse med dine opgaver. Kriminalforsorgen har et antal fælles biler, der kan bruges til formålet.

Du kan læse mere om reformen af indsatsen mod ungdomskriminalitet på www.jm.dk.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere – HK-Stat eller i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftalen for socialrådgivere i staten.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Arbejdspladsen er beliggende Vestre Havnepromenade 7, st., 9000 Aalborg.

Stillingen er på 37 timer/uge, og tiltrædelse vil være 1. oktober 2023 eller umiddelbart herefter.

Arbejdstiden vil foregå i dagtimerne, men det må forventes, at der kan forekomme aften- og weekendarbejde.

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest 4. august 2022.

Vi forventer at holde samtaler i uge 33.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister, herunder også indhente børneattest. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe originalt eksamensbevis for den ansættelsesgivende uddannelse, sammen med identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Enhedschef Winnie Callisen på telefon 7255 5308 eller ungetilsynsførende Annuette Eriksen på telefon 7255 5348.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ungekriminalforsorgen Aarhus, Åboulevarden 70, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170717&DepartmentId=8537&MediaId=2733&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874618

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet