Eksklusiv lejlighed i første række til Limfjorden med lækre detaljer

Foto: Mæglerhuset Nørresundby.
dato

Drømmer du om en moderne bolig med udsigt og eksklusiv komfort? Mæglerhuset Nørresundby præsenterer en udsigtslejlighed beliggende i den nye og populære bydel Stigsborg. Denne arkitekttegnede perle fra 2022 byder på lyse rum, moderne luksusløsninger, egen sydvendt terrasse samt adgang til fælleshuse og en parkeringsplads med elbilladning.

Adresse: Stigsborg Brygge 149, st tv 9400 Nørresundby
Pris: 3.145.000

Se boligen her

Velkommen til denne enestående bolig i første parket – en moderne udsigtslejlighed med stil, komfort og en betagende udsigt som dagligt sætter rammerne for et liv i ro og elegance. Her bor du i hjertet af den nye og eftertragtede bydel Stigsborg, med Stigsparken i baghaven og det kommende fælleshus Huset Stigsborg blot få skridt væk – her i området har du alt fra vuggestue og nyopført skole til kommende indkøbsmuligheder.

Boligen – lys, luft og lækre løsninger

Lejligheden, som er opført i 2022, byder på arkitektoniske detaljer og moderne komfort. Du ankommer til en indbydende entré, der i forskudt plan åbner op mod boligens centrale opholdsrum – et imponerende køkken-alrum med stue i ét. Store vinduespartier sikrer et naturligt lysindfald hele dagen og lader fjordens stemninger fylde rummet. Køkkenet er udstyret med alt hvad madentusiasten drømmer om: vinkøleskab, Quooker og en integreret espressomaskine – perfekt kombination til hverdagsluksus. Herfra træder du ud på den sydvendte terrasse med uhindret udsigt over vandet – en scene for solrige morgener og lange sommeraftener. Det rummelige soveværelse er placeret med samme fantastiske fjordudsigt og har direkte udgang til terrassen. De store indbyggede skabe giver plads til god opbevaring grundet den ekstra loftshøjde. Badeværelset i forlængelse af entréen er lyst, moderne og velindrettet med kvalitetsmaterialer som blandt andet rainshower, og i forbindelse hertil finder du et disponibelt rum, som elegant er omdannet til et funktionelt kontor med snedkerskabt skrivebord – ideelt som hjemmearbejdsplads eller kreativt atelier.

Fællesskab og faciliteter

Yderligere har du mulighed for at tilkøbe privat parkeringsplads med allerede klargjort strømføring til elbil i parkeringskælderen. Desuden får du i bygningen her helt eksklusiv adgang til Kanthusene – attraktive fælleshuse med plads til fest, hygge og gæster, inklusiv en gæstebolig som kan bookes til overnattende besøgende.

Beliggenhed og byliv

Du bor i gåafstand til både Nørresundby og Aalborg, med caféer, indkøb og kulturtilbud lige i nærheden. Her forenes fjordnær ro med byens puls – en sjælden kombination som er samlet i ét i denne bolig.

Boligens areal: 89m2
Værelser: 2
Ejerudgift pr. måned: 2.284kr.

Er I interesseret i at se boligen? Book en fremvisning her.

Mæglerhuset

Østerbrogade 2, Nørresundby

50929929 Se på kort

åbningstider

Mandag - Fredag: 10.00 - 16.30
Lørdag & Søndag: Lukket