BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Efterlønner med pædagogisk erfaring søges!
Har du tidligere arbejdet som pædagog, pædagogmedhjælper eller tilsvarende på bosted, specialskole eller på anden vis med børn og unge med funktionsnedsættelse OG drømmer du om at fortsætte med at have lidt tilknytning til arbejdsmarkedet, så har vi måske stillingen til dig.
Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation (VUK) er, i al jysk beskedenhed, et virkelig fedt sted at være både elev og medarbejder. Og vi mangler et menneske med overblik, solid pædagogisk erfaring, rummelighed og stort hjerte til vores nyeste tiltag; nemlig en ”bustræningsminister”.
Vi har i forvejen en ”transportminister”, der søger for at VUK’s egen kørsel med både unge fra vores folkeskoleforløb og udvalgte STU’er glider i olie. Nu ønsker vi os et tilsvarende bud på en ansat, der skal stå i spidsen for at bustræne de af vores elever, der har potentiale til at kunne blive selvtransporterende og dermed opleve en øget grad af både frihed og selvstændighed.
Vi leder efter en ny kollega, der vil sætte en ære i at have et rødglødende rejsekort og som kan bære ansvaret for denne vigtige opgave med selvstændighed, tydelighed og maksimal stabilitet. Til gengæld tilbyder vi meget frie rammer med medbestemmelse og fleksibilitet samt skønne elever, dygtige kollegaer og en lyttende ledelse.
Projektet er helt nyt og du skal således være med til at udvikle det – og meget hurtigt sætte dig i førersædet. Projektet løber frem til sommeren 2024.
Vi forventer en svingende arbejdstid, men antageligvis mellem 9-12 alle ugens hverdage.
Vil du høre mere om stillingen, så kontakt enten forstander Katja Kjær Rask eller viceforstander Steen Erik Dall via 99825252.
Vi forventer at afholde samtaler først i uge 46.
Arbejdsstedets adresse
Studievej 5, 9400 Nørresundby
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(5-25 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Studievej 5, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934220