Døgntilbud Vikingevej søger ufaglært medarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nu har du muligheden for pr. den  1. juli 2024 – at få nogle at de bedste kollegaer og samtidig arbejde i et døgndækket botilbud der er i rivende udvikling. 
Brænder du for at arbejde med mennesker og gøre en positiv forskel? Så læs dette stillingsopslag – for så er det dig vi står og mangler. Stillingen er på 30 timer og er pt midlertidige indtil den 31. januar 2025 med mulighed for forlængelse.

Da stillingen er midlertidig, lægger vi vægt på, at du har erfaringen inden for lignede område samt at du vil/ kan / har mod på at dække ind i nattevagten. Det vil ligeledes være en fordel at du har kørekort.

I Botilbuddet Vikingevej arbejder engagerede pædagoger og sosu-assistenter sammen med 21 beboere. Den pædagogiske støtte omkring beboerne er individuel. Beboerne har i forskellige grad, brug for pædagogisk støtte, vejledning og hjælp til personlig pleje samt dagligdags praktiske gøremål. 

Vores arbejde tager udgangspunkt i den neuropædagogiske og recovery orienteret forståelsesramme i forhold til den enkelte beboer, hvor der er fokus på udvikling, vedligeholdelse og trivsel. Vi er ved at sætte fokus på tilgang og metode, som skal tilpasses til den enkelte beboer, dette arbejde understøttes med tværfaglig sparring og uddannelse. Vi støtter beboerne til et liv med medbestemmelse, valgfrihed og en tryg hverdag med trivsel. Det er en beboergruppe, hvor der meget sjældent sker udskiftninger, så du vil få et godt kendskab til alle beboer. 

Vi udarbejder faglige vurderinger, daglig dokumentation og andre administrative opgaver, hvorfor der er en del administrative opgaver. Vi har fokus på, at borgerne støttes i egne færdigheder og muligheder for at klare tingene selv. Borgernes fysiske funktionsniveau er som nævnt meget individuelt, hvilket betyder, at du skal agere i mange forskellige situationer. Enkelte borgere har udelukkende brug for verbal guidning, men flere beboer har brug for hjælp til forskellige plejeopgaver samt praktiske opgaver i hjemmet. Det er med andre ord væsentligt, at du formår at tage ansvar, er omstillingsparat og har et godt overblik.

Vi er et tilbud i udvikling, hvor vi tager medarbejderne med i processen – da vi er ved at ændre vores arbejdsgange, er det vigtig at den enkelte medarbejder ønsker at præge sin egen arbejdsdag og muligheder for udvikling samt er god til at samarbejde med kollegaer med fokus dialog.

Om jobbet
Du bliver ansat i Organisationen Vikingevej, som består af botilbuddene Vikingevej og Østergade kollegiet samt ledsagerkontoret. Stillingen er placeret i Botilbuddet Vikingevej.

Arbejdstiden vil være i dag- og aftentimer samt ca. hver tredje weekend og helligdage. Vedr. den konkrete stilling er det et must, at du har mod på at dække ind i nattevagten ved f.eks. sygdom og ferie samt at du er fleksible i forhold til rådighed. Du vil få et vejledende grundrul, så du ved, hvilke weekender og dage du skal arbejde. 

Dine opgaver vil blandt andet bestå i: 

  • at tilrettelægge og udføre en målrettet indsats ud fra den enkelte borgers behov 
  • at støtte borgerne i kommunikation
  • at indgå i et team og bidrage til det gode samarbejde med kollegaerne
  • at yde personlig pleje og omsorg til borgerne
  • at tilrettelægge aktiviteter sammen med bebeboerne

Vi forventer at du:

  • har erfaring lignede område og har lyst til at arbejde med målgruppen 
  • at du har gode skrive- og it kundskaber, da der er en del dokumentationsarbejde. Vi anvender pt. dokumentationssystemet CURA og har en CURA superbruger.
  • er god til at holde overblik over dagens gøremål, også i presset situationer. 
  • er etisk og faglig reflekteret i forhold til egen praksis, kan tage initiativ og kan tænke ud af boksen, i forhold til den daglige opgaveløsning og bidrage til tiltag.
  • deltager i borgerture ud af huset. 
  • er mødestabil, fleksibel og indstillet på en foranderlig hverdag med spændende udfordringer. 
  • har gode samarbejdsevner og kan sætte personlige grænser og opretholde den distance til jobbet. 
  • er fysisk robust og har mod på at varetage personlig pleje og praktiske opgaver- der forekommer forflytningsopgaver. 
  • Vi har egen bus og forventer du har lyst til at deltage i aktiviteter ud af huset.

Vi tilbyder: 

  • En attraktiv arbejdsplads, i udvikling og hvor du har mulighed for max indflydelse og ansvar.
  • Et grundigt introforløb, der klæder dig på til opgaven, sammen med en erfaren medarbejder der fungerer som mentor for dig. 
  • En arbejdsplads hvor vi prioriterer samarbejde og et godt arbejdsmiljø højt, hvor vi har et godt humør, gode kolleger og en ledelse tæt på. 
  • En arbejdsplads hvor du har indflydelse på egen vagtplan og hvor fleksibilitet vægtes højt. 
  • En arbejdsplads hvor vi ser mennesket før systemet – også på personalesiden. 
  • Ekstern sags supervision.
  • Mulighed for intern uddannelse.
  • Arbejdspladsen er uddannelsessted for både pædagoger og sosu-assistenter

Arbejdsstedets adresse
Vikingevej 31, 9400 Nørresundby 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger fås hos assisterende leder Mette Abrahamsen mobil: 41 99 25 90 eller på mail: Mette.Abrahamsen@aalborg.dk.

Der er ansøgningsfrist søndag den 12. maj 2024, og ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 14. maj 2024 i tidsrummet 9.00-15.00. Indkald til ansættelsessamtaler vil som udgangspunkt foregå på mail. Du skal derfor være opmærksom på at kontrollere dit spamfilter.  

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger. 

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

www.aalborg.dk, Vikingevej 31, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6038993

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet