Nørresundby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Vidner søges til skade på bil
Nordjyllands Politi søger i øjeblikket vidner til skader på et køretøj, der skete på motorvejen sent søndag aften, d. 21. november 2021.
Læs mere på politi.dk
Politigarantier på fire kriminalitetsområder træder i kraft
De såkaldte politigarantier er nu trådt i kraft i landets politikredse, herunder i Nordjyllands Politi. Politigarantier er en slags ’kontrakt’ mellem borger og politi om, hvad man som borger kan forvente af politiet på udvalgte områder. Politigarantierne er indført på fire sagsområder.
Læs mere på politi.dk
Hjørring – narkopåvirket bilist anholdt
Tirsdag den 23. november om formiddagen standsede politiet en bilist til kontrol på Hjørringvej i Hjørring. Betjentene traf her føreren, der viste sig at være en 38-årig kvinde.
Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede man bilisten i at deltage i en narkometertest. En test, der gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget både cannabis og amfetamin forud for kørslen.
Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.
Nielstrup – spirituspåvirket knallertfører anholdt
Spirituskørsel – dét blev en knallertfører sigtet og anholdt for, da politiet standsede ham til kontrol på Skagensvej i Nielstrup.
Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede man knallertføreren – en 64-årig mand – i at deltage i en alkometertest. Og ganske rigtigt; testen gav udslag for, at føreren tilsyneladende havde indtaget spiritus i sådan en grad, at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5.
Politiet sigtede og anholdt derfor knallertføreren for spirituskørsel, hvorefter man udtog en blodprøve som bevismateriale i sagen.
Nørresundby – indbrud i lejlighed
Tirsdag den 23. november kl. 05:30-18:00 fandt et indbrud sted på Skansevej i Nørresundby. En ukendt gerningsmand brød her ind i en lejlighed, hvorfra man blandt andet stjal en bærbar PC af mærket Lenovo, et par sorte MC-bukser af mærket RUKKA samt diverse former for smykker.
Har du set mistænkelig færden på Skansevej i Nørresundby? Kontakt politiet på tlf. 114.
Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app
Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Aalborg – indbrud i kælderrum
Et indbrud fandt sted på Nytorv i Aalborg mellem tirsdag den 16. november kl. 15:00 og onsdag den 17. november kl. 06:22. En ukendt gerningsmand brød her ind i et kælderrum, hvorfra man blandt andet stjal en grøn fejemaskine.
Har du set mistænkelig færden på Nytorv i Aalborg? Kontakt politiet på tlf. 114.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.