Depothjælper til 1. Forsyningskompagni

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du soldat til fingerspidserne og har du interesse for depottjenesten? Kunne du ligeledes tænke dig at indgå i en professionel enhed, som kan tilbyde en spændende hverdag? Så er du lige den person vi søger, som depothjælper ved 1. Forsyningskompagni

Om os

1. Forsyningskompagni er et operativt kompagni, som er en del af 1. Logistikbataljon, som igen er en del af 1. Brigade. KMP består udelukkende af fastansatte soldater og har til opgave er at levere logistik til brigadens indsættelse. Derfor er det soldatermæssige håndværk i højsædet for alle soldater i kompagniet. Dette er kendetegnet ved en professionel og initiativrig attitude som soldat, hvor gode enkeltkæmperfærdigheder, god fysisk form og faglig stolthed er en selvfølge.

Dagligdagen i KMP er ligeledes karakteriseret ved en uformel og respektfuld omgangstone

KMP består af tre DEL, 1 og 2 forsyningsdeling og kommandodelingen. Hver forsyningsdeling består af en deltrop, en depotsektion og to middeltungetransportsektioner. Depotsektionen, som du kan blive en del af, består af ti mand. En sektionsfører, en næstkommanderende, en depothjælper korporal og otte konstabel depothjælpere. De to FSDEL bærer den operative reservebeholdning for 1 BDE og 1 FSKMP opgave er at opretholde og forvalte denne beholdning på kamppladsen.

Om stillingen

Depotsektionen er den enhed som modtager og i samarbejde med transportgrupperne pakker alle de forsyninger, som brigadens enheder skal bruge. Det betyder at arbejde som depothjælper giver en alsidig hverdag med et til tider skiftende arbejdstempo.

Der vil både under indsættelser og i dagligdagen på kasernen være opgaver som skal løses. Samtidigt med at man, sammen med kompagniets andre soldater, deltager i den mere generelle militære uddannelse.

Der vil i stillingen som depothjælper være mulighed for at dygtiggøre sig inden for materieltjenesten. Enten med henblik på at udvikle sig i selve DEP sektionen, eller i forhold til andre funktioner inden for materielområdet.

Om dig

Du er udnævnt til konstabel.

Du kan arbejde selvstændigt med stillede opgaver. Du har en høj ansvarsfølelse over for opgaveløsningen, og sætter en ære i at de bliver løst korrekt og til tiden. Derudover vil det være en fordel at du er velbevandret indenfor IT og kommunikation.

Du har en professionel holdning til det at være soldat, og er klar på at løse din funktion både bag et skrivebord på kasernen men også i felten under et sløringsnet.

Det er et krav at du har kørekort kategori B, og ønskeligt at du har C og CE

Det er ønskeligt at du har truckcertifikat og ADR-bevis.

Har du erfaringer med SAP er det en klar fordel, men det vigtigste er at du er klar på at lære.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Simon de Claville Christiansen telefon 41 38 56 58.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 2. juni 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej , 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048547

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet