Coolshop: Medhjælper til kantinen i Coolshops søde (og travle) juletid

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Julen – og Coolshops travleste tid – nærmer sig med hastige skridt, og derfor leder vi nu med lys og lygte efter en engageret, frisk og smilende medarbejder i Coolshop, der kan hjælpe med at gøre vores fællesfaciliteter til (endnu) rarere steder at være.  

 

Som vores nye medhjælper i kantinen bliver du altså en vigtig del af driften på Julemandens værksted, hvor du skal bidrage til, at alle i huset er toptunede til at give den gas i den travle tid. Vi forestiller os derfor, at du er god til at bevare overblikket, arbejde effektivt samt handle og rykke proaktivt.  

 

Hvem er vi på jagt efter? 

  • Dig, der har erfaring med at arbejde med det praktiske i et køkken - og har en fest med det! 
  • Dig, der gerne vil have noget for hånden og er handledygtig 
  • Dig, der er hurtigere end opvaskemaskinen 
  • Dig, der er en teamplayer og forstår vigtigheden af et godt samarbejde 
  • Dig med ordenssans og øje for detaljen – du vil gå den ekstra mil! 
  • Dig, der er en god og stabil kollega, som hver dag er med til at gøre Coolshop til den bedste arbejdsplads 

 

Praktisk om jobbet 

Vi får hver dag leveret både frokost og aftensmad, så dine arbejdsopgaver bliver det praktiske omkring måltiderne, herunder: 

 

  • Praktiske gøremål i løbet af og efter frokost (opvask, oprydning, opfyldning og lettere rengøring) 
  • Ansvarlig for at klargøre og anrette aftensmad 
  • Praktiske gøremål under, i løbet af og efter aftensmad (opvask, oprydning, opfyldning og lettere rengøring) 
  • Sikre at vores kantine og andre fællesfaciliteter fremstår pæne, rene og indbydende 
  • Løbende ad hoc-opgaver 

 

Stillingen indebærer en 37 timers arbejdsuge, hvor arbejdstiden vil ligge fast mellem kl. 12-20 5 dage om ugen. Stillingen er tidsbegrænset til perioden uge 40-51 - det er derfor vigtigt, at du senest kan starte mandag 2. oktober. 

 

Ombord i Coolshop  

Vi tror på at smil, humor og god energi smitter, og derfor gør vi som arbejdsplads meget for, at vores medarbejdere har de bedste rammer og betingelser for et godt arbejdsliv. Medarbejdere er vores vigtigste valuta, da det er dem, der skaber de vilde resultater og realiserer Coolshops mål og mission. Derfor tilbyder vi vores medarbejdere omfattende personalegoder, som du kan læse mere om i nedenstående link.  

 

Du skal arbejde på vores hovedkontor på Loftbrovej 28-31, Nørresundby 9400. Her arbejder vi ca. 320 medarbejdere til dagligt i inspirerende nymoderne kontorfaciliteter. Coolshop er en 100% danskejet, international virksomhed med 3 kontorer i Danmark. Vi sælger produkter, der forsøder tilværelsen med en mission om, at det skal være simpelt at shoppe online.  

 

Læs mere om vores arbejdsplads her:  

https://coolshop.career.emply.com/cool-workplace  

 

Er du vores nye julemedhjælper til kantinen?   

Selvom vi har påsat en ansøgningsfrist, holder vi samtalerne løbende, og spotter vi dig med Coolshop-potentiale - så handler vi hurtigt, hvilket kan betyde, at stillingsopslaget bliver fjernet før ansøgningsfristen. Hvis ovenstående opslag har vækket noget i dig, så send os din ansøgning på nedenstående link hurtigst muligt. 

  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Caroline Stigaard, HR Business Partner, på telefon 81880467 eller mail cast@coolshop.com.   

 

Vi kan ikke vente med at høre fra dig! 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Coolshop, Loftbrovej, 28, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://jobs.coolshop.com/ad/medhjaelper-til-kantinen-i-coolshops-sode-og-travle-juletid/a86fn2/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909815

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet