Civilingeniør inden for vejområdet til kapitalbevarelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Aalborg Kommune er Danmarks tredje største kommune. Du bliver en del af forvaltningen By og Land. I By og Land arbejder vi hver dag for at udvikle en harmonisk kommune. Vi er drivkraften i udviklingen af de fysiske rammer, der gør Aalborg til en attraktiv, dynamisk og bæredygtig kommune. Sammen med borgerne ønsker vi at gøre Aalborg til den bedste kommune at leve, bo og arbejde i - både lige nu, men også i fremtiden. En kommune, hvor vi benytter, udvikler og værdsætter vores byer og unikke landskaber. 

Mobilitet 2040 er vores ”vejviser” – en strategi hvor der arbejdes med, hvordan mobiliteten ser ud i 2040 og de tendenser, der vil påvirke os fremover. Vi ved, at flere og flere flytter til de større byer, hvor der allerede er kamp om pladsen. Det fordrer selvsagt sikre og effektive muligheder for transport. I landdistrikterne er afstande i hverdagene ofte store og skaber naturligt en udfordring for mobiliteten og stiller krav til en effektiv infrastruktur.

Mobilitet og Infrastruktur er en af de tre forvaltningsgrene i By og Land, her kommer du til at arbejde med, hvordan der skabes en effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur og hvordan en optimal kapitalbevarelse af eksisterende infrastruktur kan tilrettelægges.  

Vi forventer at du:

  • Trives med både drift- og projektopgaver
  • Har en analytisk og problembaseret tilgang til opgaveløsningen 
  • Udviser vedvarende interesse for at imødegå teknologiske udfordringer, herunder kunstig intelligens, digitale løsninger og avanceret datamanagement – og excellerer i at forenkle kompleksiteten.
  • Er en udpræget holdspiller og at du kan bidrage med faglig viden i de mange tværfaglige opgaver der løses i By og Land 
  • Har kendskab til vejområdet - gerne i kommunalt regi
  • Har en uddannelse som civilingeniør – gerne med speciale inden for veje og trafik, hvor vejsektorens systemer og termer ikke er fremmede for dig. 

Vi tilbyder;

  • Spændende opgaver og stor variation i hverdagen
  • Mulighed for selvstændig planlægning og udførelse af opgaverne
  • Løbende kompetenceudvikling
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • Et område med stort fokus på tværfagligt samarbejde og på hvordan vi i fællesskab lykkes med opgaven.

Du vil blive en del af Team Infrastruktur, hvor opgaverne samtænkes og løses med forskellige fagligheder. Foruden dine nærmeste kollegaer vil du også samarbejde med de andre fagligheder på det tekniske område – ligesom der vil være tilsyn og registrering af infrastrukturen i hele kommunen. 

Derudover vil der også være et tæt samarbejde med eksterne aktører som entreprenører og andre ejere af infrastruktur og forsyning.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. 
Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Henrik Jess Jensen tlf. 2520 2370.
Ansøgningsfrist er onsdag den 1. maj 2024. Samtaler holdes i uge 19-20.

 

 

 

 

 





Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

www.aalborg.dk, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032386

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet