BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Det går fortsat stærkt med byggeriet i den tredje største kommune i Danmark, Aalborg Kommune, og derfor søger vi sagsbehandlere med særlige kompetencer indenfor byggeri, hvor de primære samarbejdspartnere er større erhvervs- og boligudviklere.
I Byggeri er der et stort fokus på vores kerneopgave, som er myndighedsbetjeningen af byggeområdet. Vores succeskriterie er at træffe korrekte afgørelser til gavn for borgere og samfund inden for en rimelig sagsbehandlingstid samtidig med, at borgere og virksomheder har en oplevelse af, at de bliver mødt af en kompetent og professionel myndighed.
For at imødekomme den fortsatte store efterspørgsel på byggetilladelser, og samtidig leve op til vores succeskriterie om sagsbehandlingstid, så har vi brug for flere byggesagsbehandlere.
I vores afdeling er vi i alt 44 medarbejdere fordelt på fem teams; Administration, Bolig, Erhverv, Land og By. Hvert team har et fagligt eller et geografisk ansvarsområde. Stillingerne er placeret i Team Erhverv.
Hvert team har en teamleder, som står for den faglige ledelse og koordinering, og alle team har samme afdelingsleder, som har det overordnede ledelsesansvar, herunder også personaleledelsen.
Om jobbet
I team Erhverv varetages byggesagsbehandling af institutioner, udviklingsområder, erhvervsbyggerier og større boligbyggerier mv. Vi mangler dig til håndtering af større tæt/lav boligområder samt til/ombygning af erhvervsvirksomheder og industribyggeri.
Som byggesagsbehandler er det vigtigt, at du har en byggefaglig baggrund, men også stor indsigt i eller lyst til at arbejde med de juridiske og politiske rammer i sagsbehandlingen, som fylder mere og mere.
Som vores nye medarbejder skal du bidrage med en borgervenlig og professionel sagsbehandling, hvor du bliver procesansvarlig for sagens samlede forløb, herunder den tværfaglige koordinering med relevante faggrupper i By og Land. Det er afgørende, at du har lyst og kompetencer til at vejlede ansøgere med mange forskellige baggrunde, så de står tilbage med en god oplevelse i mødet med bygningsmyndigheden.
Du skal desuden have overblik og evne at se konkrete projekter i en større sammenhæng, herunder foretage en helhedsvurdering både i forhold til det ansøgte, naboerne og området.
Du vil blive en del af et selvkørende og sammentømret erhvervsteam med højt tempo og stor faglighed, bestående af både arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører. Det er samtidig også et team, som prioriterer at pleje fællesskabet og med blik for at opretholde en god balance mellem arbejde og fritid.
Vi søger dig, der:
- har en relevant uddannelse som arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør, landinspektør eller lignende
- har erfaring med byggesagsbehandling og/eller kendskab til bygningsreglement, byggelov og planlov gennem fx ansættelse som rådgiver
- har kendskab til og interesse for den særlige rolle, man har som medarbejder i en myndighed, herunder god embedsmandsskik
- er stærk i den mundtlige dialog og skriftlige formidling, herunder at indgå i en konstruktiv dialog om projekter
- har fokus på muligheder frem for begrænsninger – det er en succes, når ting kan lykkes inden for lovgivningens rammer
- har mod til at træffe beslutninger og lyst til at arbejde med udviklingen af afdelingen
- har masser af godt humør og lyst til at bidrage til den gode stemning i afdelingen.
Vi tilbyder:
- en dynamisk og travl arbejdsplads med mange forskellige opgaver
- et spændende og afvekslende job med mulighed for i høj grad at planlægge eget arbejde
- et projektorienteret arbejdsmiljø, der hver dag byder på nye udfordringer, men også indeholder rutineopgaver
- et opgave- og procesrelateret arbejde, der fordrer en fleksibel tilgang
- gode kollegaer, der sætter både faglighed i opgaveløsningen og et godt arbejdsklima højt
- kantineordning
- styrke- og motionsfaciliteter
- central beliggenhed ud til Limfjorden
- kolleger med høj faglighed og dynamisk metode tilgang.
Løn-og ansættelsesforhold
Der er tale om en stilling på 37 timer om ugen med ansættelse 1. august 2024 eller efter aftale. Der er flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejde. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i stillingen, opfordrer vi dig til at kontakte os, hvis der er behov for yderligere uddybning af arbejdsområdet, opgaverne og stillingens indhold i øvrigt. Du kan kontakte teamleder Johanne Lundager på tlf. 20681501 eller afdelingsleder i Byggeri, Mette Hesthaven på tlf. 25202215
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 28. maj 2024. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen. Du vil blive præsenteret for en case, som skal løses i forbindelse med ansættelsessamtalen.
Ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Ansøgningen vedhæftes samt bilag i begrænset omfang (CV og eksamensbevis)
By og Land
I By og Land arbejder vi hver dag for at udvikle en harmonisk kommune. Vi er drivkraften i udviklingen af de fysiske rammer, der gør Aalborg til en attraktiv, dynamisk og bæredygtig kommune. Sammen med borgerne ønsker vi at gøre Aalborg til den bedste kommune at leve, bo og arbejde i - både lige nu, men også i fremtiden. En kommune, hvor vi benytter, udvikler og værdsætter vores byer og unikke landskaber.
Vores arbejdsplads - kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer, og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune - i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
www.aalborg.dk, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043524