Bliv teknisk leder hos Danmarks største bowlingcenter - Tag ansvar i et dynamisk team!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På vegne af Løvvang Bowling Center søger Career | a JKS company en engageret og dygtig teknisk leder, der vil blive en uundværlig del af teamet. Hvis du har det tekniske overblik og har lyst til at tage ansvaret i et dynamisk team, så læs med her!

Løvvang Bowling Center er et centrum for både lokale bowlingspillere og internationale turneringer – de er nemlig Danmarks største. Hver uge besøger omkring 500 foreningsmedlemmer bowlingcentret, og faciliteterne skal altid være i topstand. Hos Løvvang Bowling Center er de stolte af at være vært for store internationale turneringer, hvor alt skal spille, og sætter en ære i at levere høj professionalisme og fejlfri drift til medlemmer og gæster.

Dit ansvar og arbejdsområder
Som teknisk leder vil du få ansvaret for at holde bowlingmaskiner og -hal i topform, så gæsterne får den bedste oplevelse hver gang. Vi leder efter en detaljeorienteret, serviceminded og passioneret kollega, der vil bidrage til det gode fællesskab, hvor samarbejde og sparring er kerneværdier.

Dine ansvarsområder vil involvere:

  • Vedligeholdelse og reparation af bowlingmaskiner og -udstyr.
  • Sikring af optimal drift og fejlfri ydeevne af alle tekniske systemer hviler på dine skuldre.
  • Koordinering med teamet for at sikre en problemfri daglig drift.
  • Levering af fremragende kundeservice for at sikre, at gæsterne har de bedste forudsætninger for en god oplevelse.
Stillingen er fuldtid, og dine arbejdstider ligger som udgangspunkt i dagtimerne – men det er vigtigt at du som person er fleksibel, og er klar på at give en ekstra hånd, når dette kræves, og kan være til stede ved større planlagte arrangementer i hallen.

Hvem er du?
Vi ser gerne, at du har en baggrund som mekaniker, elektriker eller har anden relevant teknisk viden. Du har måske været selvstændig og dermed tilegnet dig god forretningsforståelse samt indsigt i daglig økonomi og drift.

Derudover forestiller vi os at du:

  • Er ærekær omkring dine opgaver, nysgerrig efter at tilegne dig ny viden og stræber efter at levere høj kvalitet og god service.
  • Er fleksibel og klar til at indgå i et team bestående af 5 faste medarbejdere samt en mindre del timelønsmedarbejdere, der dækker de forskellige vagter.
  • Værdsætter en uformel omgangstone og et arbejdsmiljø med højt til loftet, hvor der er råderum til at sætte sit eget præg på opgaveløsningen.
  • Er en teamplayer, der forstår vigtigheden af samarbejde og sparring med kollegaer.
Tag springet ind i en verden af bowling og teknik hvor du tilbydes:

  • En spændende og alsidig hverdag i et dynamisk miljø.
  • Mulighed for at være en central figur i driften af et populært bowlingcenter.
  • Et engageret team, hvor sammenhold og samarbejde er i fokus.
  • Løn efter kvalifikationer, samt pension og mulighed for tilkøb af sundhedsforsikring.
Er du klar til at tage udfordringen op?
Career | a JKS company varetager rekrutteringsprocessen for Løvvang Bowling Center. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi vurderer ansøgninger løbende og fjerner stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anne-Marie Hviid Ekstrøm på +45 3085 1294.

Bemærk venligst, at ansøgninger, der sendes direkte på mail, ikke behandles og besvares grundet GDPR


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Career, Løvbakken, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058883

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet