Bliv socialrådgiver i boligteamet hos Visitationen Senior og Omsorg i Nørresundby

dato

Vi søger en ny kollega til Boligteamet i Visitationen Senior og Omsorg. Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. februar 2025 eller snarest muligt.

Ved udvælgelsen af vores nye kollega vægter vi både personlighed og faglige kompetencer højt. I Myndighedsafdelingen arbejder vi med metoder, der har til formål at gøre flere borgere mindre afhængige af kommunale ydelser og mere selvbestemmende i deres eget liv. Vi udviser handlekraft, og vi vil kendes for ordentlighed samt for kreative velfærdsløsninger inden for den tilgængelige økonomiske ramme. For at understøtte ovenstående arbejder vi tværfagligt.

Vores rådgiver i Boligteamet behandler sager vedrørende magtanvendelse, værgemål, flytning uden samtykke mv. Vi varetager bl.a. opgaver i forbindelse med visitation til ældrebolig, plejebolig, demensafdeling/specialplejehjem, midlertidige pladser, ventepladser, aflastningsophold mv. 

Vores Boligteam består af tre socialrådgivere, tre boligkoordinatorer samt en boligstyrer.

Vi søger en kollega:

  • der kan arbejde tværfagligt i samarbejdsrelationer.
  • der gerne vil udvikle sig fagligt og har interesse for sagsområdet.
  • der har erfaring med myndighedsopgaver inden for ældreområdet.
  • hvis personlighed bidrager konstruktivt til kollegagruppen og opgaverne.
  • der evner at arbejde og prioritere under arbejdspres.


Vi forventer at du:

  • er uddannet socialrådgiver/socialformidler.
  • kan træffe afgørelser og stå inde for dem.
  • har lyst til at arbejde med sagsbehandling inden for området.
  • er handlekraftig.
  • har kørekort til personbil.
  • kendskab til vores omsorgssystem, CURA vil være er en fordel.
  • har et godt humør og sætter pris på et godt arbejdsmiljø.

Opgaverne er mangeartede, og du skal kunne skabe overblik, strukturere og prioritere arbejdet. Du skal desuden kunne skabe en ligeværdig og respektfuld dialog med borgerne, deres pårørende samt vores samarbejdspartnere på tværs af enheder.


Vi kan tilbyde:
En spændende stilling på en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor forandring er normen. Du bliver en del af et team med gensidig støtte, tæt samarbejde, sammenhold og humor. 

Der er mulighed for at være med til at forme din egen stilling. 

Vi sørger for en god introduktion til området, og du bliver oplært af erfarne og dygtige kolleger.
 
Arbejdsstedets adresse
Myndighedshuset, Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby. 

(Sensommer 2025 forventes Visitationen at flytte til Badehusvej, Aalborg)

Vil du vide mere? 
Ønsker du nærmere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte assisterende visitationschef Flemming Pedersen på tlf. 99 82 49 30 eller Socialrådgiver Jeanett Støvring på tlf. 99 82 49 74.
 

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem KL og DS. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning.
 

Ansøgningsfrist: 9. december 2024  og Ansættelsessamtaler afholdes i uge 51, 2024.


Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest samt reference.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os 

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel. 

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

www.aalborg.dk, Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6154293

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet