Bliv sektionsleder i Visitationen hos Aalborg Kommune og lead rehabiliteringsindsatser

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst og mod på at bidrage ind i et ledelsesteam, hvor både personlige og faglige kompetencer vægtes højt? - Så kan det være dig, som vi søger til ledelsestemaet i Visitationen.

I Senior og Omsorg er vores kerneopgave, at fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgerne og deres netværk. For at kunne løse denne opgave sætter vi ambitiøse mål og arbejder efter fire strategier: Velfærdsinnovation, rehabilitering, samskabelse og handlekraftig organisation. Vi ønsker at være banebrydende inden for nye måder at skabe velfærd på og være en involverende og kompetent organisation, der drives af at gøre en forskel for borgerne.

I Myndighedsafdelingen arbejder vi med metoder, som har til formål at gøre flere borgere mindre afhængige af kommunale ydelser og mere selvbestemmende i eget liv. Vi er dynamiske og samarbejdsorienterende i vores løsninger. Vi udviser handlekraft, og vil kendes for ordentlighed, samt kreative velfærdsløsninger inden for vores tilgængelige økonomiske ramme.

1. april 2025 overgår Aalborg Kommunes Hjemmepleje og Sygepleje til ”Borgerens Faste Team”, hvortil Visitationen også vil have en tæt tilknytning, herunder i særdeleshed den kommende nye funktion Rehabiliteringscoaches, som vil have deres faste gang i Borgerens Faste Team. 

 

Lidt om stillingen og din nye arbejdsplads:

Visitationen er en del af Myndighedsafdelingen i Senior og Omsorg.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger, både i form af ledere og medarbejdere, i en hverdag med højt tempo og spændende alsidige udfordringer, særligt de næste par år, hvor både den ny Ældrelov og ny Sundhedsstruktur skal implementeres. Du kommer til at indgå i et ledelsesteam med Visitationschefen og tre øvrige Sektionsledere. Derudover består ledelsen i visitationen også af 5 faglige ledere. Som Sektionsleder i Visitationen, har du ansvaret for faglig kvalitet og udvikling samt ansvaret for personalet i din sektion, men det forventes at du i ledelsen af din Sektion tænker tværfagligt på tværs af Sektionerne.

Stillingen bliver oprettet i forbindelse med, at en ny enhed bestående af Rehabiliteringscoaches skal understøtte et fortsat højt niveau for rehabiliteringsindsatser hos borgerne, samt understøtte rehabiliteringsmindset hos medarbejderne i Borgerens Faste Team (Se notat). Det forventes at Sektionslederens ansvarsområde med tiden vil udvikle og udvide sig, men til en begyndelse vil Sektionslederen skulle have fuld fokus på etableringen af den nye funktion, hvorfor en af de første opgaver bliver at indgå i ansættelsesprocessen for de nye medarbejdere. Om stillingen/arbejdspladsen

Vi søger en sektionsleder som:

  • Vil være aktivt bidragende i Ledelsesteamet. 
  • Kan lede på distancen, herunder være medskabende i, at skabe en sund og tryg arbejdskultur i et uprøvet farvand.
  • Evner at igangsætte og styre udviklingsprocesser
  • Kan gennemskue og analysere strategiske sammenhænge, og agere derpå
  • Kan formidle klart, både mundtligt og på skrift 
  • Værdsætter samarbejde og evner det
  • Sætter værdier over regler

Vi kan tilbyde:

  • En spændende og udfordrende stilling, hvor der vil være stor egen indflydelse på indhold og udførelse 
  • Et ledelsesteam som står sammen om ansvaret for ledelsen af Visitationen
  • En stor velfungerende arbejdsplads, som i høj grad er værdistyret
  • Mulighed for at udvikle og sætte et præg på fremtidens opgaver og opgaveløsning, da stillingens indhold og ansvarsområde vil udvikle sig i takt med, at Rehabiliteringscoachfunktionen bliver etableret/implementeret 

Forventninger:

  • Har erfaring med og forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation
  • Har erfaring med distanceledelse – som minimum ledelseserfaring med personaleansvar
  • Er handlekraftig gemt i et roligt og tålmodigt temperament
  • Kan navigere i ”kaos” og evner at skifte spor
  • Er god til relations skabelse, og forstår vigtigheden heraf
  • Er tillidsvækkende
  • Har en længere videregående uddannelse eks. En samfundsvidenskabelig uddannelse
  • Bidrager med et godt humør

 

Vil du vide mere

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at henvende dig til Visitationschef Camilla Fibiger Smed på tlf. 31 99 49 00 og Sektionsleder Tine Bachmann Holland på tlf. 31 99 49 64 


Arbejdsstedets adresse
Myndighedshuset, Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby. (sensommer 2025 forventes Visitationen at flytte til Badehusvej, Aalborg)

Løn og ansættelsesvilkår
Aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Arbejdstiden er 37 timer ugentlig med flekstidsordning.

Det er et krav, at du har kørekort.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference og straffeattest.

Ansøgningsfrist: kl. 12.00 21. november 2024

Samtaler: Forventes afholdt den 25. november 2024

Ansættelsesstart: 1. januar 2025


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
 

Kom og arbejd sammen med os 

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel. 

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

www.aalborg.dk, Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6145946

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet