Er du teknisk meget velbevandret og har du lyst og evnerne til en stilling med stor selvstændighed og bred berøringsflade i Forsvaret?
Så er jobbet som Militær Bilsagkyndig ved Forsvarets Bilsyn måske noget for dig.
Om os
Forsvarets Bilsyn indgår i Forsvarets Færdselscenter ved Trænregimentet i Aalborg, og er kendetegnet ved en fleksibel, respektfuld og uformel, men professionel tone. Vi er en værnsfælles bemandet enhed, hvor alle medarbejdere arbejder meget selvstændigt. Dagligdagen er primært præget af syn af Forsvarets køretøjer, men byder også på andre spændende og til tider uforudsigelige opgaver inden for færdselssikkerhed og køretøjsteknik.
Om stillingen
Som militær bilsagkyndig får du primært til opgave at foretage syn af Forsvarets køretøjer af alle kategorier samt godkendelse af køretøjer til transport af farligt gods (ADR køretøjer). Syn gennemføres på Forsvarets forskellige tjenestesteder og for alle styrelser, myndigheder og enheder indenfor Forsvarsministeriet, herunder også ved udsendte styrker. Dit primære nationale geografiske ansvarsområde vil blive i Nordjylland, hvor du også vil få fast tjenestested. Du får derigennem stor berøringsflade med alle værn og typer af enheder. Udover syn af køretøjer vil du også få mulighed for at bidrage med teknisk rådgivning ved såvel anskaffelse af nye køretøjer som opbygning og drift af eksisterende køretøjer. Du kommer til at bidrage til uddannelse af kolleger, såvel internt ved Forsvarets Bilsyn som for fagligt personel. Stillingen stiller store krav til evnen til at forstå og omsætte lovtekst til praktiske forhold.
Om dig
Du er seniorsergent eller erfaren oversergent. Du er uddannet militær bilsagkyndig eller har gennemført civiluddannelserne som synsmedarbejder til kategori 1 til 4. Alternativt har du en faglig uddannelse som mekaniker eller lignende teknisk uddannelse. Du har gode formuleringsevner i skrift og tale. Du er i stand til at arbejde selvstændigt, og trives med at arbejde på skiftende tjenestesteder dagligt. Du har gode evner i kommunikation og styring af pålagte opgaver. Du er struktureret og tager ansvar for de pålagte opgaver og du er i stand til at rådgive på alle niveauer på en forståelig og imødekommende måde. Du holder et højt fagligt niveau i opgaveløsningen og træffer selvstændigt de nødvendige og effektive beslutninger, når behovet opstår. Du skal være i stand til at yde situationsbestemt vejledning til kolleger samt have forståelse for underlagte enheders situation. Du skal være fleksibel og serviceminded. Du skal deltage i synsvirksomhed ved udsendte styrker. Det er ønskeligt at du har erfaring i SAP PM modul. Ansøgere med civile eller militære synskompetencer vil blive foretrukket.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Nordjylland efter nærmere aftale.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chef for Forsvarets Bilsyn militær bilinspektør major Morten N. Thorsager på tlf.: 41472 6566 eller militær bilsagkyndig seniorsergent Henning D. Christensen på tlf.: 4036 7426.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Personelkommandoen på mail FPS-CTN@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 17. september 2025, og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimere opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kaserner, Gammel Høvej, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/32eef1ac-f6a0-4efe-b664-4939b15d5bd4