Bliv materielforvalter og sikr optimale forhold for Forsvaret i et engageret team

dato

Vil du være med til at sikre, at vores bygninger, veje og grønne områder altid fungerer optimalt? Som materielforvalter har du styr på materialer, varemodtagelse og forbrugslagre – og spiller en central rolle i at holde vores rammer i top, så resten af organisationen kan fokusere på deres kerneopgaver.



Om os

Etablissement Partnerelement Aalborg Kaserne har ansvaret for drift og vedligeholdelse af kasernens bygninger, veje, affaldshåndtering og grønne områder – med andre ord alt det, der skaber de praktiske og fysiske rammer for Forsvarets daglige virke, uden at være en del af selve soldateruddannelsen.

Vi er et engageret team, der arbejder tæt sammen og vægter samarbejde, respekt og effektivitet højt. Hos os er det naturligt at hjælpe hinanden, og vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø med plads til både faglighed og fællesskab.



Om stillingen

Som materialforvalter får du en vigtig rolle i at sikre, at vores udstyr, lager og matreial altid er registreret korrekt, vedligeholdt og klar til brug. Stillingen kræver overblik, struktur og en praktisk tilgang til opgaveløsningen. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor samarbejde, kvalitet og ordentlighed går hånd i hånd.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Håndtere materiel
  • Registrering, omlagring
  • Holde styr på vores forbrugslagre og varemodtagelse
  • Udarbejde rekvisitioner sagsbehandling mm.
  • diverse indkøbsopgaver
  • Ad hoc
Du vil opleve en varieret hverdag med både faste og rutiner og opgaver, der kræver fleksibilitet. Der kan være perioder med højt tempo, hvor evnen til at bevare overblikket og arbejde effektivt er afgørende. Til gengæld bliver du en del af et miljø, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og værner om et stærkt kollegialt fællesskab



Om dig

Vi søger en kollega, der er motiveret af at skabe udvikling og bidrage til gode resultater. Du nyder en hverdag, hvor opgaverne skifter, og du evner at navigere i travle situationer med klarhed.

Du er ansvarlig i dit arbejde, men er samtidig en teamorienteret kollega, der bidrager positivt til fællesskabet og samarbejdet i teamet. Det er vigtigt for os, at du er ansvarlig i din opgaveløsning, har forståelse for kvalitet og overholder deadlines – både af hensyn til dine egne opgaver og teamets samlede mål.

Vi lægger stor vægt på god kemi i hverdagen og søger en kollega, der går konstruktivt og engageret ind i samarbejdet med resten af holdet.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant erhvervsfaglig uddannelse inden for materiel eller materielforvaltning, kombineret med erfaring fra lignende stillinger, gerne i Forsvaret
  • Har erfaring med administrative forretningsgange
  • Har kendskab til Forsvarets materiel og erfaring med DeMars/SAP (ønskeligt)
  • Har kørekort kategori B (et krav)


Vi tilbyder

  • Grundig on-boarding, samt faglig sparring
  • Et godt og socialt arbejdsmiljø med kollegial støtte og fleksibilitet i hverdagen
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling i en organisation i forandring


Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Aalborg Kaserne

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.



Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sandra Marie Østsø Børgesen på telefon. 3060 4878.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sofie Gadegaard på telefon 3266 5585.

Ansøgningsfristen er den 27. august 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Om Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK)

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Aalborg Kaserner, Gl. Høvej, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a2ed0b95-7421-48e3-9d60-08a692f15e69

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet