Bliv logistikbefalingsmand i Militærpolitiet og håndter komplekse opgaver i et dynamisk miljø

dato

Kan du navigere i et værnsfælles operativt miljø med et højt ambitionsniveau og et ubetinget krav til holdning og professionalisme?

Har du overblik og er du er i stand til, at arbejde simultant og systematisk med flere forskellige opgaver, i en alsidig hverdag?

Så er du vores kommende logistikbefalingsmand i S4 ved staben for Militærpolitiet.

Om os

Militærpolitiet er kendetegnet ved at være unik af sin art i det danske forsvar, hvilket er en af årsagerne til, at der er en stærk korpsånd, som positivt understøtter opgaveløsningen.

Militærpolitiet støtter forsvarets opgaveløsning nationalt og internationalt og er som hovedregel repræsenteret, når Danmark udsender enheder i internationale operationer. Støtten leveres både i det maritime, luftmilitære og landmilitære operationsmiljø og ofte i samarbejde med Forsvarets Auditørkorps og allierede nationers militærpoliti.

Militærpolitiet er placeret geografisk på Aalborg Kaserner, og er organiseret med en stab, to militærpolitikompagnier, samt en Militærpolitigrunduddannelse. Derudover er der en Militærpolitistation geografisk opdelt i Aalborg og København.


Om stillingen
Logistik i et værnsfælles operativt miljø er kendetegnet ved en varieret og alsidig hverdag, hvor samarbejde og gensidig tillid er altafgørende for, at vi kan løse de pålagte opgaver.

Logistiksektionen ved Militærpolitiet består af fire mand: En kaptajn, to seniorsergenter samt en korporal.

Omgangstonen i sektionen er åben og direkte. Et godt kammeratskab er en væsentlig del af den måde, vi har valgt at håndtere de mange udfordrende opgaver på.



Du vil indgå i et erfarent team, hvor man hjælper og støtter hinanden. Vi udviser en anerkendende og positiv tilgang til såvel enhedens medarbejdere samt til de daglige opgaver. Ligeledes vil du få en bred berøringsflade, da du vil komme til at samarbejde med såvel højere myndigheder, som underlagte enheder.

Vi lægger vægt på selvstændighed, åbenhed og ærlighed. Vi vægter ligeledes det gode arbejdsmiljø meget højt og forventer, at positivt er medvirkende hertil.

Stillingen er værnsfælles.


Om dig
Du er udnævnt seniorsergent og har gennemført videreuddannelsestrin II for mellemledere med tilfredsstillende resultat. Alternativt er du oversergent, og fundet egnet til at gennemføre tjeneste på M231 niveauet for mellemledere og vil blive ansat på en uddannelsesaftale med henblik på, at kunne opfylde kravene for udnævnelse til seniorsergent.

  • Du er professionel, fleksibel, positiv og omstillingsparat. Du mestrer at styre og løse flere opgaver samtidigt og evner at prioritere og afslutte dine opgaver rettidigt.
  • Du er uddannet i DeMars, og har ønskeligt erfaring som forsynings- og/eller materielbefalingsmand - gerne fra en operativ enhed.
  • Du skal kunne formulere dig kort og præcist i skrift og tale, herunder kunne kommunikere på engelsk.
  • Du vil i stillingen opleve en stor grad af frihed og vil over tid få mulighed for at arbejde selvstændigt med større komplekse opgaver.
  • Du er en erfaren bruger af både Word, Excel og PowerPoint.
  • Det er ønskeligt, at du har kendskab til brugen af MDG og FARGO.
Afhængigt af dine forudgående kvalifikationer, må du påregne - især i starten – en del kursus- og uddannelsesvirksomhed.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.


Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.



KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for Logistiksektionen ved Militærpolitiet, kaptajn Lasse Due på 4172 1845 eller på mail TRR-MP-S401@fiin.dk. Alternativt kan du kontakte personeladministrationsbefalingsmand ved Militærpolitiet, seniorsergent Peter C. Chleve på telefon 2542 8002 eller på mail TRR-MP-S102@fiin.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-STA@MIL.DK



Ansøgningsfristen er den 05. september 2025 og ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er med tiltrædelse 15. september 2025, eller snarest muligt derefter.

For at komme i betragtning til stillingen, skal du fremsende din ansøgning med tilhørende bilag via linket.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.



OM TRÆNREGIMENTET OG FORSVARETS MILITÆRPOLITI

Trænregimentet er Hærens største myndighed, og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder hvor vi har værnepligtige. Ud over den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.



Find mere information om Militærpolitiet på vores Facebook side og www2.forsvaret.dk/omos/organisation/militaerpolitiet/Pages/forside.aspx

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f280d548-a362-4ded-83a3-60d5d431b893

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet