Bliv leder for Forsvarets tekniske kompetencecenter med udfordringer på alle niveauer

dato

Har du modet og evnerne? Tror du på dig selv?

Kunne du tænke dig at prøve dig selv af i en chefrolle, hvor alle aspekter af ledelse vil komme i spil?

Så læs videre, for med denne stilling kan jeg tilbyde dig det fulde udfaldsrum.


Om os

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT) har siden sin oprettelse den 1. januar 2020 været primær leverandør af vedligeholdelse og har i den henseende ansvaret for de fleste af Forsvarets værksteder ud til brugerniveau (læs mere under ”Ansættelsesvilkår”).

Vedligeholdelsesafdeling Land (VA Land) er den landmilitære del af FVT, rettet mod Hærens materielvedligehold. Foruden Forsvarets Hærtekniske Uddannelsescenter (FHU) består VA Land af en planlægningssektion (PLS) samt to vedligeholdelsesområder (VO), der hver har et antal værksteder under sig. Værkstederne er arbejdsmiljø- og kvalitetscertificerede i henhold til ISO 9001 og ISO 45001 standarderne, og leverer vedligeholdelse af Forsvarets materiel på et højt niveau. Selv om fokus naturligt er på Hærens enheder, har værkstederne en helhedsmæssig tilgang til opgaveløsningen, og der løses derfor mange opgaver på tværs af hele koncernen.

FHU har eksperter placeret rundt i hele landet (Slagelse, Oksbøl, Holstebro, Skive og Aalborg). FHU, også kaldet skolen i daglig tale, er Forsvarets tekniske kompetencecenter på det landmilitære område og varetager uddannelse og vidensdeling inden for vedligeholdelses- og reparationstjenesten på al Hærens materiel. FHU støtter Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses tekniske sagsbehandling i forbindelse med materielanskaffelser til Hæren.

FHU består i alt af 31 sagsbehandlere og instruktører, og er organiseret med et kursusadministrativt element, et kvalitetsstøtteelement, en faggruppe motor og reservedele samt en faggruppe våben, intendanturmateriel & elektronik.


Om stillingen

Du bliver chef for et teknisk ”Center of Excellence” på det landmilitære område, hvor du foruden den nuværende daglige drift og produktion også bliver ansvarlig for at identificere og implementere en række udviklingstiltag for FHU og vedligeholdelsessøjlen.
Der er fra chef VA lands side forventning om en opgaveløsning af høj kvalitet.

Der er behov for en opgaveløsning af høj kvalitet, hvor du løfter dit overordnede ansvar, som bl.a. vil bestå i at sikre, at udviklingen af FHU sker i overensstemmelse med Hærens og Forsvarets behov på kort og lang sigt. Udfordringerne er identificeret på områderne rekruttering/hvervning, organisation, teknologi, kapacitet og didaktik. Dine forslag til udvikling, afvikling eller tilpasning vil komme til at berøre alle dele af FHU virke, dvs. opgaveportefølje, struktur og størrelse, kapacitet/kompetencer, undervisningskoncepter, procedurer og processer.

Når det indledes med, at alle aspekter af ledelse vil være at finde i denne stilling, skal det tages bogstaveligt. Du vil få berøring med konkret personaleledelse, distanceledelse samt udviklings- og forandringsledelse. Med reference til Forsvarets ledelsesgrundlag vil du skulle præstere inden for alle fire udfaldsrum; Relationer, Stabilitet, Fornyelse og Resultater. Og du får hånden på kogepladen, når du selv skal identificere de nødvendige forandringstiltag, du efterfølgende skal implementere.

Du vil blive en del af et stærkt ledelsesteam i VA Land, der omfatter chefen for PLS samt cheferne for hhv. VO Vest og VO Øst. Derudover vil du opleve at blive en del af godt 550 motiverede, professionelle og kompetente civile såvel som militære medarbejdere, som velvilligt stiller deres ekspertise og erfaring til rådighed, hvis man rækker ud, og som værkstedsmæssigt dækker hele landet fra Aalborg i nord til Haderslev i syd, fra Oksbøl i vest til Bornholm i øst.

Om dig

Du er helst færdiguddannet major M331, alternativt erfaren kaptajn, der kan dokumentere optagelse på MMS. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale, og du vil i perioden frem til udnævnelse bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Helt afgørende er dog dine faglige, personlige og ledelsesmæssige kompetencer, idet der søges ”den rette profil”, der sikkert kan varetage de opgaver og udfordringer, som er skitseret ovenfor.

Fagligt prioriteres en hærofficer med kendskab til og erfaring fra forskellige stillinger ved regiment, brigade og gerne stabsniveau. Et vist mål af teknisk flair og snilde er ønskeligt, idet du skal besidde evnen til at kunne sætte dig ind i og rådgive om tekniske problemstillinger.
Læring, undervisning i praksis og didaktik er også væsentlige emneområder, som skal mestres.

Personligt er der behov for, at du i særlig grad kan demonstrere helhedsorientering, nytænkning, analytisk tænkning og kommunikation. Du skal også være tillidsvækkende, imødekommende og empatisk, og du skal besidde en naturlig autoritet sammen med en sikker diplomatisk dømmekraft.

Ledelsesmæssigt skal du være stærk inden for styring og beslutningstagning, planlægning og ressourcebevidsthed samt motivation og udvikling af andre. Du skal kunne sætte dig i respekt og evne at skabe et konstruktivt samarbejde med andre personer fra alle miljøer og sammenhænge. Din ledelsesstil skal grundlæggende være motiverende for din omverden, og du skal i den henseende kunne identificere dig selv med Forsvarets værdigrundlag.

Det forventes, at du har selvindsigt, er i stand til at arbejde struktureret, kan forvalte din kapacitet og demonstrere rettidig omhu. Du skal være en dygtig formidler og formå skriftligt at præsentere mere eller mindre komplekse stabsnotater og analyser, så de er forståelige for alle.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Oberstløjtnant, Brian Matiassen telefon 2060 4648.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.
32 66 55 16.

Ansøgningsfristen er den 1. december 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efter aftale.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Dit faste tjenestested er Aalborg.

"FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE - Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Aalborg, Lufthavnsvej , 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6145980

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet