Bliv kompagnibefalingsmand og rollemodel ved 1 HBU kompagni i Aalborg

Profilbillede
dato

Er du erfaren befalingsmand, som har evnerne og lysten til at indgå i 1 HBU kompagni Command Team og samtidig fungere som Kompagnibefalingsmand.
Har du en naturlig evne til at være en rollemodel for såvel befalingsmænd som konstabler? Så er det dig, vi søger som kompagnibefalingsmand.

Om os

1 HBUKMP er det ene af to kompagnier ved Trænregimentet i Aalborg, som uddanner værnepligtige 2 gange årligt, af 4 måneders varighed, med afspadsering eller efteruddannelse i perioderne imellem hvert hold.

Kompagniet er drevet efter et princip om at uddanne de bedste enkeltkæmpere ved regimentet, som kan indgå i en grupperamme, samt hverve de bedst egnede til at forsætte deres karriere i Forsvaret.

God mandskabsbehandling er omdrejningspunktet for alt hvad kompagniet foretager sig. Vi taler uformelt med hinanden, og behandler alle uanset rang med respekt og tillid.
Udvikling og uddannelse af førerpersonel i bataljonen vil have prioritet, og være i fokus.

Bataljonen er beliggende i Aalborg og er organiseret med en stab, to Hærens Basisuddannelseskompagnier og et Hærens Reaktionsstyrkekompagni.

Om stillingen

Du vil som kompagnibefalingsmand indgå som en del af kompagniets Command Team sammen med kompagnichefen, og du vil have stor indflydelse på den retning, kompagniet bevæger sig i.

Du forventes at være sparringspartner i forbindelse med ledelse, uddannelse og føring af kompagniet.

Du vil indgå i 2. Logistikbataljons befalingsmandsnetværk under bataljonsbefalingsmandens ledelse, herunder være med til at udvikle kompagnibefalingsmandens rolle og være kulturbærer for normer, holdninger og disciplin. Endvidere vil du blive en del af bataljonens Command Team samarbejde.

Det forventes, at du bringer egen viden og erfaring i spil for at støtte udviklingen af kompagniets befalingsmænd og konstabler, samt understøtte befalingsmændenes udvikling i nuværende stillinger og i deres karrierevej frem mod næste stillings niveau. Herunder vejleder om relevante uddannelser, kurser og militær akademi uddannelse (MAU).

Som kompagnibefalingsmand skal du have en rolig og kontrolleret fremtoning. Du er hele kompagniets rollemodel, og går altid forrest som det gode eksempel når det kommer til mandskabsbehandling, påklædning og engagement

Og sidst men ikke mindst vil du sammen med din kompagnihjælper, være den bærende administrative kraft ved kompagniet, idet I er bindeled imellem medarbejdere ved kompagniet og Trænregimentets administrative element.

Stillingen er tidsbegrænset til 4 år og skal således forventes afsluttet ultimo 2028. Dette kan blive tilpasset ifm. implementering af ny værnepligt, ligesom forlængelse efter gensidig aftale kan være en mulighed. Hvis du ikke selv har fået en anden stilling på dette tidspunkt, vil du blive befalet i en anden stilling på samme niveau ved Trænregimentet eller 1. Logistikbataljon med fast tjenestested i Aalborg.

Der er aftalt et midlertidigt funktionstillæg på stillingen.

Om dig

Du er seniorsergent eller alternativt erfaren oversergent og står klar til udnævnelse inden for nærmeste fremtid.

Rollen som forbillede er naturligt for dig og du fremstår altid autentisk. Vi lægger stor vægt på at du har personlig gennemslagskraft og har lysten samt evnen til at gå forrest og stå som et moralsk fyrtårn både for dine yngre kolleger, såvel som de ældre – uanset rang.

Du har gode analytiske evner, er stærk inden for planlægning. Du er selvstændig, løsningsorienteret, fleksibel i din tilgang til tjenesten, og du trives i en omskiftelig hverdag med forskelligartede udfordringer.

Du forstår at bruge dine kollegaers kvalifikationer og erfaringer til at holde et højt fagligt niveau i opgaveløsningen.

Som person trives du i et aktivt og travlt miljø, ligesom du trives godt i et åbent og positivt arbejdsmiljø, med en uformel omgangstone.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte KN Henriksen, Glenn Suhr Eiris på trr-2b-100a@mil.dk eller tlf. 25100689

Eller CSG Mortensen, Allan på trr-2b-btnbm@mil.dk eller tlf. 22345914.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 24 20 78 39 eller på mail FPS-CNT@MIL.DK

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 13. oktober 2024. Samtaler forventes gennemført i forlængelse af ansøgningsfristen.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Trænregimentet.
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej , 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-10-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6117963

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet