Bliv indkøbsmedarbejder i en international virksomhed i vækst

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du, ligesom os, af at skabe systematik og struktur og af en hverdag, hvor vi lykkes i fællesskab? Vil du være med til at udfordre ‘jamen sådan har vi altid gjort’ og udnytte dine evner indenfor analyser, forsyningskæde og leverandøraftaler, når vi transformerer vores processer i indkøbsfunktionen? Så er det dig vi mangler her hos Alba Tankers. Vi er lige nu i gang med en interessant transformation – vi har nemlig fået vokseværk. Fra at være en mindre virksomhed, går vi over til at være en større virksomhed og vi håber, at du har lyst til at være en del af vores nu større hold. Vi arbejder mod at blive endnu mere fremsynet inden for vores branche, og vi er allerede i gang med at øge vores fokus på digitalisering og effektivisering af arbejdsprocesser. Derfor søger vi lige nu dig, der arbejder systematisk, er analytisk og har lyst til at strukturere vores indkøbsfunktion, når vi fortsætter vores udvikling.

Du vil have det overordnede ansvar for indkøbsfunktionen

Selvom dit overordnede ansvar er at skabe struktur i indkøbsfunktionen, vil dine arbejdsopgaver ikke være begrænset hertil. Det er også dig, der er med til at købe ind til vores skibe og blandt andet bidrager til vores ESG rapportering på baggrund af vores leverandørkæder. Og så vi må endelig ikke glemme at nævne, at der er masser af potentiale for at optimere vores forsyningskæde bl.a. igennem strategiske leverandøraftaler. For kort at opsummere hvordan din nye hverdag kan se ud:

• Leverandøraftaler og kontraktforhandlinger samt risikovurderinger ifm. dette

• Opfølgning på leverandørperformance

• Afsøge markedet for optimeringspotentiale i vores forsyningskæde • Rapportering og analyser relateret til indkøb/forbrug samt ESG

• Deltage i daglige indkøbsopgaver

• Være med til at effektivisere processer og systemer relateret til indkøbsfunktionen

• Ad hoc-opgaver

Du er stærk i forhandlinger, proaktiv og har lyst til at analysere tal

Din positive indstilling og dit gåpåmod gør, at du synes, det er sjovt at lave analyser så der er datagrundlag for beslutninger. Du har været vant til at forhandle med leverandører i dit daglige virke, hvor du har været god til at lave langsigtede løsninger, hvor pris, kvalitet, indkøbsbetingelser og risiko er i balance. Drømmer du om at skabe struktur og systematik i din afdeling selvom der til tider er travlt, og ønsker du at optimere og digitalisere processer, så får vi svært ved at få armene ned. Din måde at arbejde på afspejles i din strukturerede tilgang og forståelse for, at der kan opstå uforudsete opgaver. Du er detalje- og løsningsorienteret med gode samarbejdsevner, og du har en naturlig evne til at kommunikere på tværs af landegrænser og med forskellige interessenter. Det er en stor fordel, hvis du har teknisk forståelse og måske endda erfaring med teknisk indkøb. Du behersker engelsk både på skrift og i tale. Det er også en fordel, hvis du kender til den maritime branche, men vi hører gerne fra dig selvom din baggrund er fra en anden branche. Vi arbejder i dag bl.a. i Business Central og i flere andre systemer skræddersyet til den maritime branche. Vi skal nok sætte dig godt ind i systemerne ligesom du kan være med til at definere hvordan vi bedst udnytter potentialet i systemerne i indkøbsfunktionen.

Hvorfor gå ombord hos Alba Tankers?

Vi er en pålidelig og respekteret samarbejdspartner, og du lander i en sund og overskudsgivende virksomhed i vækst. Alba Tankers har en flåde af egne tankskibe, som vi har udvidet over de seneste tre år, og vi udøver herudover teknisk og kommercielt management på eksterne skibe. Vi beskæftiger ca. 330 medarbejdere, hvoraf størstedelen er søfolk. De primære kunder og leverandører er i Europa.  Hos os har du mulighed for at præge din egen hverdag, og fra start får du som opgave at strukturere vores indkøbsfunktion samtidigt med at der er brug for at dykke ned i leverandøraftaler for at optimere vores forsyningskæde. Er du klar til at stige ombord? Så send os dit motiverede CV via e-mail herunder. Vi har valgt ikke at bruge ansøgninger i vores processer, men vi vil selvfølgelig gerne vide, hvad der motiverer dig til at søge stillingen. Skriv derfor din motivation for stillingen direkte ind i dit CV og send det til sla@albatankers.com. Hvis du har spørgsmål, der ikke er blevet besvaret, er du velkommen til at kontakte People and Culture Manager Sanna Lambers på tlf. 2153 0719, mail sla@albatankers.com.

Vi glæder os til at høre fra dig

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Alba Tankers ApS, Tagholm, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010687

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet