Bliv forsyningsbefalingsmand i Hærens reaktionsstyrkeuddannelse i Aalborg

Profilbillede
dato

Er du systematisk, detaljeorienteret, selvstændig, glad for faste rammer og administration af materiel?

Så skal du skynde dig at søge stillingen som forsyningsbefalingsmand (FSBM) ved 3 HRUKMP.

Om os

Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse er en del af 2. Logistikbataljon ved Trænregimentet. Uddannelsen udgør den mellemliggende fase efter værnepligten og forud for indtræden i stående styrke.

Kompagniets opgave er at uddanne og ikke mindst danne fremtidens professionelle soldater – basale soldatermæssige færdigheder og funktionsuddannelse vil her afspejle tyngden af uddannelsen, men kompagniets ambition er at levere helstøbte soldater, befalingsmænd og officerer, som er klar til at indgå i 1 Logistikbataljon.

Stabilitet er væsentligt for at sikre rammer hvor personel kan trives over længere tid. Derfor er det vigtigt, at KMP som arbejdsplads kan sikre en hverdag der hænger sammen, både på arbejde og i privaten. Vi stræber derfor efter, at kadren til alle tider har en tilfredsstillende tidshorisont ift. uddannelsens elementer og eventuelle kommende opgaver.

Derfor planlægges uddannelsen standard uger og –dage, med fast indhold, som bidrager til at skabe gennemsigtighed og stabilitet i hverdagen.

Om stillingen

Stillingen har fast tjenested i Aalborg på Aalborg Kaserner.

FSBM indgår i KDODEL, som fører og samtaleleder for forsyningssektionen, der består af to FSHJ. Forsyningsbefalingsmanden referer i det daglige til sin delingsfører; kompagnibefalingsmanden, men har samtidig en stor berøring med andre interessenter i kompagniet – specielt NK/KMP, KC og de respektive NK/DEL.

FSBM er overfor KC ansvarlig for den interne logistik i kompagniet, med NK/KMP som primær sparringspartner. FSBM tilsikrer kontinuerligt at materiel og udrustning er; til rådighed, i operativ stand og efterset jf. gældende regler. FSBM koordinerer sammen med NK/KMP alt materiel og udrustning ind/ud af kompagniet – herunder ved eftersyn.

FSBM er overfor KC ansvarlig for retmæssig logistisk uddannelse af kompagniets logistiske personel, forvaltning, procedurer og ammunition og praktisk ansvarlig for kompagniets optællinger og mønstringer.

Kompagniet gennemfører som tommelfingerregel fire skydeperioder og seks øvelser per kalenderår. Øvelsesaktiviteterne er dog planlagt således, at disse ikke kræver fuld tilstedeværelse af FSBM, hvilket gør det nemmere at få privatlivet til at hænge sammen, ved siden af tjenesten.

Om dig

Du er oversergent eller alternativt erfaren sergent, der er vurderet klar til næste funktionsniveau. Som leder af forsyningssektionen, skal du kunne skabe rammerne for de to forsyningshjælpere og tage ansvar for deres personlige- og faglige udvikling.

Du arbejder struktureret og er ressourcebevidst og helhedsorienteret, således du i samarbejde med enheden får tilrettelagt den optimale logistiske støtte.
Du har gode IT færdigheder og forståelse for den interne logistik i en underafdeling.

Du er helst bruger i DeMars myndighedsbeholdning, og kan varetage den daglige administration og kontrol af materielregnskabet. Alternativt har du interesse herfor og villig til at bruge ekstra tid til at indarbejde stærke færdigheder.
Du skal endvidere være i besiddelse af kørekort til B og C.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for 3 HRUKMP, kaptajn Martin Vadman på telefon 31479030.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CNT@MIL.DK

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 10. november 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Ud over den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej , 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135089

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet