BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Som forsyningshjælper støtter du kompagniet og dets delinger ved at tilvejebringe logistisk støtte til daglig uddannelse og øvelser. Du vil også vedligeholde og tilrette kompagniets materielbeholdning i DeMars. Forsyningssektionen er kompagniets logistiske hjerte, og du vil være en vigtig del af at få hverdagen til at hænge sammen.
Om os
1. Forsyningskompagni er et operativt kompagni, som er en del af 1. Logistikbataljon, som igen er en del af 1. Brigade. FSKMP består udelukkende af fastansatte soldater og har til opgave er at levere logistik til brigadens indsættelse.
Derfor er det soldatermæssige håndværk i højsædet for alle soldater i kompagniet. Dette er kendetegnet ved en professionel og initiativrig attitude som soldat, hvor gode enkeltkæmperfærdigheder, god fysisk form og faglig stolthed er en selvfølge.
FSKMP består af tre delinger, 1 og 2 forsyningsdeling og kommandodelingen, som du vil blive en del af. Kommandodelingen består igen af tre underenheder, hvor du vil indgå som en del af forsyningssektionen.
Forsyningssektionen består af en sektionsfører og en næstkommanderende, en forsyningshjælper korporal og fire forsyningshjælpere, hvor du kan blive den ene.
FSKMP har fasttjenestested på Aalborg kaserner
Om stillingen
Du vil indgå i kompagniets operative kommandodeling som forsyningshjælper i både felt som garnison. Sektionens primære formål er at understøtte kompagniets interne logistik.
Du skal forvente et højt dagligt tempo. Herunder vil være øvelsesaktivitet, daglig uddannelse af dig og andre soldater i kommandodelingen, samt daglige driftsopgaver i forsyningssektionen.
Om dig
Du vil indgå i kompagniets operative kommandodeling som forsyningshjælper i både felt som garnison. Sektionens primære formål er at understøtte kompagniets interne logistik.
Du skal forvente et højt dagligt tempo. Herunder vil være øvelsesaktivitet, daglig uddannelse af dig og andre soldater i kommandodelingen, samt daglige driftsopgaver i forsyningssektionen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Nørresundby.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef Simon de Claville Christiansen på mail ”TRR-1B-100A@mil.dk” eller telefon 4138 5658.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-CTN@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 16. juni 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor
vi har værnepligtige. Ud over den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af
regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært
placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten
hele landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kaserner, Gammel Høvej , 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055224