Fysik/kemi- og matematiklærer søges til Solsideskolen – Privatskolen i Nørresundby
Er du typen, der ikke kan lade være med at forklare verden med kræfter, energi, partikler og reaktioner?
Og brænder du for at give elever lyst til at undersøge, eksperimentere og forstå naturvidenskaben?
Så er det måske dig, vi søger som fysik/kemi- og matematiklærer på Solsideskolen.
På Solsideskolen søger vi en engageret lærer, der virkelig identificerer sig som fysik/kemi-lærer og brænder for at gøre naturvidenskaben levende for eleverne. Du er nysgerrig af natur og har lyst til at udvikle undervisning, hvor eleverne får mulighed for at afprøve, undersøge og blive klogere på verden. Du vil også få mulighed for at være med til at udvikle og indrette vores naturfagslokale, så det i endnu højere grad understøtter praktisk og innovativ undervisning.
Vi er en veletableret og traditionsrig privatskole, der som fri grundskole selv har mulighed for at tilrettelægge såvel elevers som ansattes skoledag.
Hverdagen præges af stort engagement og glæde – ved såvel ansatte som elever – og undervisningen er præget af høj faglig kvalitet.
Solsideskolen har ca. 220 elever fordelt på 0.–9. klasse, og vi er 17 lærere, seks pædagoger og otte TAP’er. Vi er en attraktiv skole, som oplever stor søgning. Vores fysiske rammer, det overskuelige elevtal og den lave klassekvotient (max. 20/21 elever) udnyttes til at fremme børnenes trivsel og tryghed, så der skabes de bedste forudsætninger for læring, udvikling og dannelse.
Vi tilbyder:
· en fast lærerstilling med en beskæftigelsesgrad på 100 %
· undervisning i fysik/kemi og matematik
· mulighed for at være med til at udvikle naturfagsområdet og indretningen af vores fysik/kemi-lokale
· stor frihed til at tænke kreativt, eksperimenterende og innovativt i undervisningen
· en god og traditionsrig skole med dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger, positive og dejlige elever samt stor opbakning fra engagerede forældre
Vi forventer, at du:
· er linjefagsuddannet i fysik/kemi og matematik
· brænder for naturvidenskab og ønsker at give eleverne lyst til at undersøge, eksperimentere og forstå verden
· er åben for et tæt samarbejde med skolens øvrige naturfagslærere – herunder at planlægge undervisning i fællesskab samt åbne egen undervisning og indgå aktivt i kollegers
· har lyst til at udvikle undervisningen og de fysiske rammer for naturfagene
· er positiv og dygtig såvel relationelt som fagligt, didaktisk og pædagogisk
· ønsker at bidrage positivt til skolen og er indstillet på et engageret og positivt samarbejde med forældre, elever og kolleger
Besidder du ovennævnte kvalifikationer, og er du oprigtigt interesseret i jobbet, så er du meget velkommen til at komme til en rundvisning på skolen mandag d. 27. april kl. 15.00 – 16.00.
Du vil her kunne høre mere om skolen, og der er mulighed for at få besvaret de spørgsmål, du måtte have.
Send din ansøgning med relevante bilag i én sammenhængende PDF-fil elektronisk på kontoret@solsideskolen.dk – gerne som sikker mail – mærket “Ansøgning naturfagslærer”.
For yderligere oplysninger kontakt viceskoleleder Heidi Kanstrup eller skoleleder Marie Bruhn Breum på 98172340.
Ansættelsesdato: d. 1. august 2026
Ansøgningsfrist: d. 29. april kl. 10.00
Ansættelsessamtaler forventes afviklet d. 4. maj fra kl. 17.00
Personer på særlige vilkår kan søge stillingen.
Ansættelse sker i henhold til ”Organisationsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og frie fagskoler” og ”Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation”
Ledige stillinger: 1
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SOLSIDESKOLEN, Kirke Alle, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3fc3e276-7eaa-4f71-b320-e4895f6ffcb4