Bliv bjærgningskommandør for 4. Transportkompagni - Skab struktur i en alsidig hverdag

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for arbejdet med mennesker, og kan du lide at løse opgaver igennem mennesker samtidig med, at du selv er en del af det udførende led? Så kan du blive kompagniets nye medarbejder.

Om os

4. Transportkompagni er et operativt kompagni under 1. Logistikbataljon. Kompagniet er placeret på Aalborg kaserne dog med to eksterne delinger i Holstebro og Kalbyris. Kompagniet består af 9 delinger, Kommandodeling, Let transportdeling, Middeltung transportdeling, Tung transportdeling (Kalbyris), Svær transportdeling (Holstebro), Bjærgningsdeling og 1 til 3 Forsynings – og transportdeling.

4. Transportkompagni er et professionelt og operativt kompagni, der leverer operativ logistik på kamppladsen. Kompagniet er kendetegnet ved dygtige og engagerede soldater der altid løser deres opgaver, samt værende et kompagni, hvor det er attraktivt at gøre tjeneste. Kompagniets specialer og opgaver spænder bredt i den daglige tjeneste, samt under operativ indsættelse, men fælles for kompagniet er, at kompagniets kerneopgave er at flytte kampkraften.

Bjærgningsdelingens opgave er under operativ indsættelse, at udføre bjærgning og bugsering af fastkørt eller havareret køretøjer af alle typer. Bjærgningsdelingens sekundære opgave er at transportere svært materiel i forbindelse med march eller administrativ bevægelse.

Hverdagen i bjærgningsdelingen er meget alsidig, men hvor kernekompetencen i at bjærge køretøjer, er i højsæde. Omgangstonen i delingen er uformel, men hvor der forventes meget initiativ og selvstændighed for alle medarbejdere i delingen.

Om stillingen

Du vil blive bjærgningskommandør for en gruppe bestående af 2 mand inklusiv gruppeføren.

Jobbet er præget af stor selvstændighed og i høj grad mulighed for at påvirke egen hverdag. Du skal kunne uddanne og rutinere din gruppe i samarbejde med NKDEL og DF samt vedligeholde dit eget niveau.

Du vil forventelig blive instruktør i delingen, og det forventes, at du i rollen er proaktiv og skaber rammerne og forudsætningerne for, at lektionerne lykkes.

Om dig

Du er sergent med erfaring fra tidligere tjeneste ved SRS. Alternativt er du en erfaren konstabel, der på sigt kan gennemføre GSU/STP.

Du har en positiv tilgang til dagligdagen, og kan arbejde selvstændigt og struktureret samt håndtere flere opgaver på én gang. Du er indforstået med, at tingene nogle gange går hurtigt og skal løses med meget kort varsel.

Du er som fører og kollega fleksibel, engageret, initiativrig og bevidst om, at tingene nogle gange går stærkt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen som har et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Rene Østergaard Madsen på telefon 20 73 65 76.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CTN@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 8. september 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat 1. oktober 2024 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed, og tæller op mod 1600 medarbejdere i de perioder hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej , 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6086591

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet