Er du interesseret i et job med mange facetter og med en stor kontaktflade bredt i Forsvaret?
Har du lyst til at arbejde med selvstændige opgaver på regimentsniveau?
Så har du nu muligheden for, at søge stillingen som arbejdsmiljørådgiver på det fysiske område ved Trænregimentet i Aalborg.
Om os
Arbejdsmiljørådgiveren på det fysiske område indgår organisatorisk i Trænregimentets ledelsesektion med en kaptajn som chef.
Omdrejningspunktet for sektionens virke er ledelsesstøtte til regimentschefen og regimentsbefalingsmanden, herunder opgaver af ceremoniel karakter, presse og informationsvirksomhed, kontakt til eksterne militære samarbejdspartnere, besøgsplanlægning og kontakt til udsendte soldater og veteraner. Derudover et ganske omfattende civilt-militært samarbejde med det omkringliggende samfund. Omgangsformen i sektionen er uformel, men du skal samtidig kunne begå dig i situationer, hvor en mere formel omgangsform er et krav.
I ledelsessektionen indgår ligeledes en arbejdsmiljørådgiver på det psykiske område.
Om stillingen
Som fysisk arbejdsmiljørådgiver refererer du i din opgaveløsning direkte til Chefen for Trænregimentet, og du vil i din opgaveløsning være i tæt dialog med regimentets øvrige chefgruppe og arbejdsmiljøorganisationen.
Du er regimentschefens rådgiver omkring fysisk arbejdsmiljø. Din primære opgave er at støtte og rådgive samt vejlede chefer og ledere på alle niveauer ved Trænregimentet. Du skal som fysisk arbejdsmiljørådgiver forestå den overordnede daglige drift og ledelse af den fysiske arbejdsmiljøvirksomhed ved Trænregimentet. Du skal sikre, at de forpligtelser der er i forhold til arbejdsmiljøloven bliver overholdt.
Opgaveløsningens vigtigste ingredienser er forebyggelse, støtte og rådgivning til forbedring af erkendte problemområder.
Du skal medvirke til, at der igangsættes forebyggende tiltag der er i overensstemmelse med hensigterne i arbejdsmiljøloven og Forsvars-ministeriets bestemmelser samt Forsvarets arbejdsmiljøstrategi.
Du vil få en stor kontaktflade med såvel Trænregimentets egne enheder som resten af Forsvaret samt civile myndigheder, herunder Arbejdstilsynet.
Du er POC i forhold til Hærkommandoens Arbejdsmiljøkontor, ligesom kontakten til de certificerede arbejdsmiljørådgivere ved Center for HR-Jura og Arbejdsmiljø (CJA) går igennem dig.
Det er en stor fordel, men ikke en betingelse, hvis du har kendskab til Forsvarets Arbejdsmiljø Database (FAD) idet:
- du er POC i forhold til tildeling af roller/rettigheder i FAD,
- du har sammen med den psykiske arbejdsmiljørådgiver, ansvaret for gennemførelse af APV, herunder rådgive, vejlede og støtte enhederne i den efterfølgende bearbejdning af indkommen empiri, evt. via oprettelse af Handleplaner,
- du er ansvarlig for udfyldelse og godkendelser af arbejdsskader i FAD, med henblik på fremsendelse til Forsvarets Arbejdsskade og Erstatningskontor (FAEK),
- du bistår regimentets Logistiksektion - S4 – med oprettelse og opfølgning af arbejdsmiljøsager (AMS) i Etablissementssager (ETAB).
Om dig:
- Du er seniorsergent eller oversergent egnet til udnævnelse. Du har indsigt i Forsvarets og Trænregimentets opgaver.
- Du er selvstændig, struktureret og har en god helhedsforståelse.
- Du er god til at kommunikere mundtligt, skriftligt og kan tilpasse dette til situation og målgruppe.
- Du har eventuelt tidligere virket i arbejdsmiljøorganisationen, som arbejdsmiljøkoordinator, arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fg. leder for LESEK SSG Klaus R. Klæstrup på telefon 2075 5290.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Personelkommandoen på mail FPS-CTN@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 17. august 2025, og samtaler forventes afholdt i uge 34 og 35.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimere opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kaserner, Gammel Høvej, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/16de9c6b-3b22-4b3e-858b-d2d287e58d4c