BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Den 1. april lægges den kommunale sygepleje og hjemmepleje i Aalborg sammen. I den forbindelse oprettes 14 nye distrikter, som hver skal ledes af et ledelsesteam med en leder og en assisterende leder. Vi tror på, at en tværfaglig organisering er vejen frem i forhold til at kunne møde borgeren med de bedst mulige kompetencer og med en oplevelse af sammenhæng og kontinuitet.
Vi søger en assisterende leder med sundhedsfaglig baggrund til ledelsesteamet i Distrikt Lindholm - tiltrædelse den 1. februar 2025.
Om Borgerens Faste Team
Borgerens Faste Team organiseres ud fra team-tanken, og kommer således til at bestå af et antal små teams, der leverer hjemme- og sygepleje efter Servicelovens § 83 og § 83a samt Sundhedslovens § 138. Ydermere skal distriktets teams bemande en tværfaglig klinik og levere sygepleje på tilknyttede plejehjem.
Der bliver tæt samarbejde med myndighedsafdelingen, der kommer til at få tilknyttet faste visitatorer, som har en del af deres arbejdstid sammen med os. Der bliver et koordinerende planlæggerteam, som skal varetage koordinering og understøtte de daglige planlægningsopgaver i distriktet.
Vi ønsker at opbygge et distrikt kendetegnet ved en høj faglighed, en stor respekt for hinanden og en åben og ærlig kommunikation. Vi ønsker en flad ledelsesstruktur, hvor medarbejderindflydelse prioriteres højt, og hvor vi løser opgaverne i fællesskab.
Om jobbet
Stillingen som assisterende leder i Distrikt Lindholm er ny, og derfor vil indholdet til dels blive formet undervejs i takt med den læring og de erfaringer, som vi sammen gør os. Samtidig gør du dig nogle erfaringer i dit eget ledelsesteam sammen med distriktets leder, som vil være med til at forme jobbet.
Vi søger en profil der:
- kan være med til at sikre kontinuitet og stabil drift, bl.a. ved at medvirke til vagtplanlægning. Vi har ambitioner om, at medarbejderne på sigt i højere grad selv skal vagtplanlægge, og her vil du spille en afgørende rolle i udvikling, afprøvning og implementering
- kan arbejde med faglig udvikling og kompetenceudvikling, herunder også samarbejde med praktikvejledere og kliniske vejledere og sammen med dem være medansvarlig i forhold til elever og studerende
- trives i udviklingsrummet og er nysgerrig på at lykkes gennem nye ledelsesformer
- har et skarpt tværfagligt blik og forstår, hvad vi mener, når vi siger: ”Sammen kan vi mere”
Hvad kan du forvente
Vi tilbyder dig en unik mulighed for at være med til at skabe en bæredygtig Borgerens Faste Team i Aalborg Kommune. Det er en arbejdsplads i rivende udvikling i den kommende forandringsproces, og herunder vil der være et stort behov for at understøtte medarbejderne i den nye organisering med tværfaglighed i højsædet. Du kan forvente en spændende lederstilling med mulighed for personlig og faglig udvikling.
Vi ønsker, at Borgerens Faste Team i Aalborg Kommune kendetegnes af en kultur, der står på, at:
- Sammen kan vi mere
- Alle har en berettigelse
- Der er brug for alle kompetencer
- Kendskab giver venskab
Derudover:
- Engagerede og fagligt dygtige medarbejdere med forskellige fagligheder, der lykkes i fællesskab
- Målrettet arbejde med at sikre kontinuitet og kvalitet for borgerne
- Stort fokus på forbedringsarbejde, læring og kvalitet
- Stort fokus på rehabilitering og velfærdsteknologi
- Høj grad af involvering, medarbejdertrivsel og psykologisk tryghed
Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. februar 2025. Distriktet får lokaler i Sankt Peders Gade, Nørresundby. Du vil referere til leder af distrikt Lindholm, Malene Pihl.
Din Profil
Vi forventer at du har:
- En sundhedsfaglig profil
- Kendskab til praksis i ældreplejen og til målgruppen
- Ledererfaring er en fordel men ikke et krav
Som person forventer vi, at du:
- Er nytænkende og har en løsningsorienteret tilgang
- Besidder stærke samarbejdsevner- og vilje og nemt indgår i arbejdsfællesskaber
- Har talent for at bygge bro mellem forskellige fagligheder
- Brænder for forbedringsarbejde og mestrer en coachende ledelsesstil
- Du motiveres af at se medarbejdere shine og arbejder grundlæggende anerkendende
- Har blik for at skabe inddragende og resultatorienterede processer
- Er tydelig og åben i din kommunikation
Ansøgningsproces
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder Malene Pihl på tlf. nr. 9931 5968
Ansøgningsfristen er den 10. december 2024. Vi forventer at afholde 1. samtale den 13. december 2024 om formiddagen og 2. samtale den 19. december 2024 om formiddagen.
For de kandidater, der går videre til 2. samtalerunde, vil der blive udarbejdet en kompetenceprofil og kandidaten vil blive inviteret til et profilinterview forud for 2. samtalen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om politikker, forvaltningen og organiseringen:
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
www.aalborg.dk, Sankt Peders Gade 3A, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156958