Assisterende ledende Sygeplejerske i Sygeplejen Nord-by

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sygeplejen Nord-by søger en assisterende ledende sygeplejerske til en fast stilling på fuldtid pr. 1/1 eller 1/2-24 
 
Brænder du for ledelse og for sygeplejen i kommunen? Kan du ledelse med hjertet, hvor medarbejderne bliver hørt, set og medinddraget? Står du på værdier, der kan give dig følgeskab? Så er dette måske drømmejobbet for dig?  
 
I Senior og Omsorg er vores kerneopgave at fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgerne og deres netværk. For at kunne løse denne opgave sætter vi ambitiøse mål og arbejder efter fire strategier: Velfærdsinnovation, Rehabilitering, Samskabelse og Handlekraftig organisation. Vi ønsker at være banebrydende indenfor nye måder at skabe velfærd på. Vi er en involverende og kompetent organisation, der drives af at gøre en forskel for borgerne, og vi arbejder ud fra værdierne: Nærvær, Ansvarlighed og Respekt. 
 
Sygeplejen Nord-by består af 45 engagerede og fagligt dygtige sygeplejersker. Som lederteam er vi ledere for sygeplejersker, der kører ud i Nørresundby og tæt omegn i dagvagt og aftenvagt. Vi er endvidere ledere for sygeplejerskerne i to sygeplejeklinikker.  
 
Vi søger en assisterende ledende sygeplejerske, der vil være med til at udvikle og styrke den kommunale sygepleje. Sygeplejen udvikler sig hastigt, og vi oplever i den kommunale sygepleje, at vi får rigtig mange nye og spændende opgaver. Men også meget komplekse opgaver. Det kalder på nærværende ledelse, der udviser tillid og respekt i samarbejdet med medarbejderne. Som assisterende ledende sygeplejerske forventes det, at du varetager en del driftsopgaver som f.eks. vagtplanlægning. Den assisterende ledende sygeplejerske arbejder tæt sammen med den ledende sygeplejerske i et ledelsesteam. Vi har stor fokus på et godt arbejdsmiljø fysisk såvel som psykisk.  
 
Vores forventninger til dig som assisterende ledende sygeplejerske:  
I Senior og Omsorg skal du som assisterende ledende sygeplejerske af medarbejdere leve op til følgende ledelseskompetencer: 
Leder af medarbejdere 
  
Vi forventer, at du: 
• Brænder for sygeplejen og for ledelse af fagprofessionelle 
• Vægter trivsel og et sundt arbejdsmiljø  
• Har økonomisk sans og tør tænke innovativt i forhold til brug af velfærdsteknologi til løsning af kerneopgaven 
• Har situationsfornemmelse, er fleksibel, initiativrig, kreativ og udviklingsorienteret og et positivt menneske 
• Har interesse for at sikre gode patientforløb i samarbejde med sygeplejerskerne og med patienterne 
• Vil medvirke aktivt til et godt tværfagligt samarbejde og udøve sygepleje gennem andre 
• Har, eller har mod på at tage, en diplomuddannelse i ledelse 
 
Vi tilbyder dig: 
• En veltilrettelagt introduktion som indeholder: 
- introduktion lokalt i samarbejde med ledende sygeplejerske 
- introduktionskurser til nye ledere 
• En god og sund arbejdsplads med et godt psykisk arbejdsmiljø 
• Engagerede sygeplejersker i alle aldre 
• Deltagelse i ledergruppen 
• En tydelig sygeplejefaglig ledelse med fokus på kerneopgaven 
 

Sygeplejen i Aalborg Kommune arbejder proaktivt og dynamisk med at udvikle kerneopgaven med afsæt i Det nære sundhedsvæsen og Vision 2020.   

Sygeplejen i Aalborg Kommune er i en rivende udvikling og arbejder målrettet med at: 
• Udføre sygepleje i forhold til patienter i komplekse og akutte forløb samt specialopgaver 
• Lede sygepleje ved at koordinere indsatser omkring patienten gennem tidlig opsporing og medinddragelse af patienten og patientens netværk 
• Formidle sygepleje gennem konsulentrollens mangfoldighed 
• Udvikle sygeplejen gennem systematisk kvalitetsudvikling bl.a. via auditering 
 
Hvis du kan se dig selv hos os, ser vi frem til at modtage en motiveret ansøgning fra dig, hvor du beskriver, hvorfor vi skal vælge netop dig til den opslåede stilling. 
 
Arbejdsstedets adresse: Sygeplejen Nord-by, Sankt Peders Gade 3A, st, 9400 Nørresundby 
 
Tiltrædelse: Den 1. januar 2024 eller 1. februar 2024 
 
Løn- og ansættelsesforhold: Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest og referencer. 
 
Flere oplysninger om jobbet: Du er meget velkommen til at kontakte ledende sygeplejerske Malene Pihl på 99315581 
 
Ansættelsessamtaler: Afholdes den 21. december 2023. 
  
Læs mere om Senior og Omsorgs vision og strategiske ledelsesudvikling: 
Ledelseskæden 
Frihedsbrevet 
 
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere. 
Aalborg Kommune 
Personalepolitik 
 
Send ansøgning: 
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang. 
Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Sankt Peders Gade 3A, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947766

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet