BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst at arbejde i et sundhedsfagligt team på et infirmeri i Forsvaret, så er du måske vores kommende kollega på tandklinikken ved Infirmeri Nordjylland
Om os
Infirmeriet, som er en del af Forsvarets Sanitetskommando, på Hvorup Kaserne er en kombineret læge- og tandklinik. På infirmeriet bliver du en del af et samlet sundhedsfagligt miljø bestående af læger, sygeplejersker m.fl. Vi lægger vægt på service og høj faglig kvalitet og prioriterer et uformelt og trygt arbejdsklima til gavn for både medarbejdere og patienter. Tandklinikken har tidssvarende udstyr og arbejder med kvalitetsstyringssystemet D4.
Om stillingen
På Hvorup Kaserne i Nørresundby er afdelingstandlægestillingen ledig til besættelse den 1. januar 2024 eller snarest herefter.
Du bliver leder af teamet på tandklinikken, som ud over afdelingstandlægen består af en tandplejer og en klinikassistent.
Stillingen er en fuldtidsstilling, og din primære arbejdsopgave er tandlægefaglig vurdering af, om Forsvarets ansatte kan godkendes til international tjeneste, flyvning, dykning, sejlads m.v. Herudover tilbyder vi tandbehandlinger af Forsvarets ansatte i det omfang, der er kapacitet til det, dog tilbydes ikke fast og aftagelig protetik. Forsvarets tandklinikker arbejder løbende med kvalitetsudvikling, og dette arbejde vil du indgå i.
Du vil i løbet af det første års ansættelse skulle gennemgå en 3 ugers militær basisuddannelse, hvis du ikke tidligere har været militært ansat.
Forsvarstandplejen udfører de retsodontologiske identifikationer for Retsmedicinsk Institut i Odense, og du vil – efter behov - indgå i dette arbejde.
Om dig
Du er uddannet tandlæge og har tilladelse til selvstændigt virke. Retsodontologisk uddannelse og erfaring er ønskelig.
Du sætter faglighed højt, er ansvarsbevidst, systematisk, serviceminded, fleksibel og har gode samarbejdsevner.
Tidligere ansættelse som tandlæge i Forsvaret er en fordel, men ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.
Basislønnen udgør 49.748,87 kr. pr. måned.
Afhængigt dine kvalifikationer, er der mulighed for forhandling af et kvalifikationstillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Ansættelse pr. 1. januar 2024 eller snarest derefter.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Da stillingen indebærer en forpligtelse til om nødvendigt at lade sig udsende i internationale operationer, er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandvurdering erklæres for egnet til udsendelse.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til chefen for Infirmeri Nordjylland overlæge Sven Gilberg på telefon 7281 8112.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at ringe til HR-konsulent Anette Sveidahl på telefon 7281 9125.
Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte relevante dokumenter. Vær opmærksom på, at dokumenter kun kan vedhæftes i PDF-format.
Ansøgningsfristen er den 27. november 2023, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler uge 48.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarets Sanitetskommando
I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og skolerne Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kaserner, Gammel Høvej , 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941679