Afdelingslæge til Neurologisk Afdeling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Afdelingslæge søges til Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
En afdelingslægestilling til besættelse per 1.9.2023 eller efter nærmere aftale.
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i neurologi - gerne med særlig interesse i cerebrovaskulær neurologi/stroke.

Hvem er vi?
Afdelingen, som er en universitetsafdeling, er regionens eneste neurologiske afdeling. Afdelingen består at et almen neurologisk sengeafsnit, et strokeafsnit, et neurofysiologisk afsnit og en række subspeciale ambulatorier. Vi lægger stor vægt på samarbejde og i fællesskab at styrke det neurologiske tilbud til borgerne i region Nordjylland.
  
Neurologisk Afdeling er på nuværende tidspunkt bemandet med 6 ledende overlæger, hvoraf 2 er professorer, 6 overlæger, 14 afdelingslæger og 16 reservelæger. 
Afdelingen deltager i undervisning af lægestuderende fra Aalborg Universitet, undervisning af KBU-læger, introduktionslæger og læger i hoveduddannelsesstilling i neurologi samt læger i hoveduddannelsesstillinger inden for psykiatri og neurokirurgi.


Hvem er du?
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i neurologi. Denne skal med baggrund i ansøgning og CV dokumentere interesse og kvalifikationer for at deltage i driften og videreudviklingen af det cerebrovaskulære område.
Der ønskes en speciallæge i neurologi med klinisk erfaring og forskningserfaring indenfor neurologi – gerne indenfor det cerebrovaskulære område. Organisatorisk erfaring, f.eks. i form af patientforløb, faglige netværk etc. og erfaring indenfor postgraduate undervisning ses gerne. Gode samarbejds- og kommunikationsevner er et krav.
 
Det forventes, at den der ansættes i stillingen, udvikler områderne løbende gennem videreuddannelse, undervisning, forskning og organisering sammen med områdets øvrige speciallæger.



Hvorfor vælge Aalborg?
Vi er en fleksibel afdeling under udvikling og med mulighed for faglig udvikling indenfor alle subspecialer af neurologi. Vi vægter fællesskab og samarbejde højt.
Som afdelingslæge i Nordjylland har man ret til 10 kursusdage per år og et personligt kursusbudget på kr. 26.520,00.

Vilkår
Ansættelse ved afdelingen sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Der er knyttet bagvagtfunktion til stillingen (tilstedeværelsesvagt for afdelingslæger). Bagvagtslaget udgøres af overenskomstansatte overlæger, afdelingslæger og 1. reservelæger. Som led i afdelingens døgnbaserede trombolyse og EVT-behandling af iskæmisk stroke kræves fremmøde af bagvagten til trombolysebehandlingen.
Ansøgeren vil indgå i vagten afhængigt af kvalifikationer.
 
Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de syv kompetenceområder, der svarer til de syv roller i speciallægeordningen.


Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Lotte Vinge, telefon 51946552, email L.vinge@rn.dk
Ansøgningsfrist torsdag den 15. juni 2023.
Der forventes afholdt ansættelsessamtaler i uge 26.

 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=30164fda-71ff-465e-bc2b-bdae715d488b

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840948

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet