BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
HjulmandKaptain søger en advokatsekretær med kompetencer inden for generel erhvervsret, handler og retssager
HjulmandKaptain er blandt Danmarks store advokatfirmaer. Vi er kendetegnet ved høj faglighed, engagerede kollegaer og et stort fokus på kundeservice – og nu har du muligheden for at blive en del af vores stærke juridiske team.
Til vores kontor i Hjørring søger vi en advokatsekretær med kompetencer inden for generel erhvervsret og handler, herunder erhvervshandler samt retssager.
Spændende og afvekslende opgaver i et ambitiøst advokatfirma Som advokatsekretær hos HjulmandKaptain kommer du til at indgå i et stærkt juridisk team, hvor du kommer til at have opgaver af både administrativ, kommunikativ og koordinerende karakter.
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:
- Selvstændig sagsbehandling
- Udarbejdelse af dokumenter, breve, diverse aftaler og lignende
- Løbende og direkte kundekontakt pr. telefon og mail
- Opfølgning på frister og fremnoteringer
Derudover forventer vi, at du:
- Er yderst struktureret og leverer høj kvalitet
- Arbejder selvstændigt og fokuseret med dine opgaver
- Trives med, at der stilles høje krav til dit arbejde
- Har et stort overblik og kan tænke forud – også når det går stærkt
- Mestrer retskrivning samt har flair for tal
Hvorfor blive en del af HjulmandKaptain? Udover et spændende job i et stærkt juridisk team kan vi tilbyde dig:
- Fleksibilitet: Du vil få fast arbejdsplads på et af vores kontorer, men der vil være rig mulighed for at arbejde hjemmefra op til to dage om ugen.
- Sundhed: Vi ønsker, at du skal være dit bedste jeg, så på hvert kontor arrangerer vi aktiviteter, hvor vi er sammen om at styrke vores fysiske og mentale sundhed. Derudover er der hver måned mulighed for massage, som HjulmandKaptain betaler for. Du har betalt fri til læge og tandlægebesøg, hvis det ikke er muligt at placere besøgene udenfor arbejdstiden. Dette gælder også for hjemmeboende børn.
- Tryghed: Din tryghed og fremtid er vigtig for os, og derfor bliver du en del af vores obligatoriske pensionsordning, som indbefatter en livsforsikring og tab af erhvervsevne samt vores sundhedsforsikring. Har du børn, er de automatisk også dækket af din sundhedsforsikring, og ønsker du din ægtefælle/samlever forsikret, er der mulighed for det.
- Udvikling: Vi tilbyder løbende uddannelse og kurser, da vi tror på, at vi får de gladeste og mest kompetente medarbejdere, når vi understøtter den personlige og faglige udvikling.
Vi er rådgiver for erhvervsvirksomheder, lige fra industrikoncerner og børsnoterede selskaber til mellemstore og mindre virksomheder, ligesom vi er rådgiver for kommuner, offentlige institutioner, fonde, foreninger og finansielle virksomheder samt private familier.
Vores vision er at være Danmarks mest kundeorienterede advokatfirma, og vi lægger stor vægt på at levere personlig, effektiv og specialiseret rådgivning, der hurtigt giver vores kunder et klart grundlag for at træffe et sikkert valg og finde den bedste løsning.
Du kan læse mere om os her
Send din ansøgning Har stillingen fanget din interesse, så send din ansøgning og relevante bilag ved at trykke på ’søg stillingen’ via vores rekrutteringssystem.
Der er ansøgningsfrist den 20. juli 2023.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat Birgitte Pedersen på tlf. nr. +45 7221 1756
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med din jobansøgning her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HjulmandKaptain Aalborg, Østre Havnegade 12, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1843&ProjectId=143664&DepartmentId=18960&MediaId=4623&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874030