BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du interesse og viden inden for spildevandsteknik? Synes du det er spændende at arbejde med offentlig forvaltning af spildevandsområdet, som sikrer et rent miljø, så har vi et interessant job.
Vi søger en kollega til vores spildevandsteam - især inden for fagområderne LAR og regnbetingede udløb.
Har du en spildevandsteknisk baggrund, er fagligt engageret og er klar til en arbejdsdag, hvor du gør en forskel for mennesker og miljø, så har vi en spændende stilling til dig.
Team Spildevands opgaver omfatter sagsbehandling inden for tilladelser til renseanlæg, regnbetingede udløb og LAR-anlæg, spildevandsplanlægning, separatkloakering, hydrauliske vurderinger, grundvandssænkninger, tilsyn med spildevand og badevand samt klimatilpasning. Vi bidrager til udarbejdelse af bl.a. lokalplaner indenfor spildevandshåndtering. Vi arbejder for bæredygtige og grønne løsninger, hvor klima og miljøbeskyttelse er i højsædet.
Jobbet
En del af opgaverne i arbejdet med håndtering af regnvand vil være dialog med bygherrer, lokalplanlæggere og byggesagsbehandlere samt udarbejdelse af tilladelser. Erfaringer og flair for IT og GIS vil også være en fordel. Separatkloakering kan også blive en del af dine arbejdsopgaver. Du skal have en miljøteknisk viden, herunder skal du kunne vurdere dimensionering af bassiner og andre renseløsninger i indkomne ansøgninger samt vurdere om det opfylder miljøbeskyttelseslovens krav om BAT. Det vil være en fordel, at du har viden om hydraulik og hydrauliske beregninger. Du skal desuden kunne forvente at indgå i de øvrige opgaver i forvaltningen.
Vi løser vores opgaver med høj faglighed, et stærkt fokus på miljøet og betjeningen af den enkelte borger, virksomhed og det politiske system.
Vi søger en person, der har en eller flere af følgende faglige kvalifikationer:
- Miljømedarbejder med spildevandsmiljøteknisk baggrund, gerne ingeniør
- Erfaring med myndighedsopgaver og sagsbehandling efter spildevandslovgivningen
- Erfaring med spildevandsteknik og relevant miljølovgivning
- Erfaring samt lyst til kontakt og dialog med ansøger/bygherre, interessenter og interne samarbejdspartnere
- Erfaring eller kendskab til hydrauliske beregninger/modellering mv.
- Har kørekort til bil
Derudover vægter vi højt, at du:
- Har interesse for spildevand, miljø, natur og klima
- Kan arbejde med digitale løsninger, der gør arbejdet effektivt. Herunder databaser og GIS
- Er handlings- og resultatorienteret og kan få noget for hånden
- Er fleksibel, positiv og nysgerrig
- Har et godt humør og vil bidrage aktivt til at skabe et sundt fagligt og socialt miljø i teamet og funktionen
- Kan lide at være på en travl arbejdsplads med mange og afvekslende opgaver
- Har gode danskkundskaber i både skrift og tale
Vi kan tilbyde:
Et aktivt, spændende og udfordrende job i en organisation, hvor vi arbejder for at sikre effektiv løsning af opgaver.
Samarbejdsformen er professionel og præcis, når den skal være det - til andre tider sætter vi pris på en uhøjtidelig og humørfyldt tone. Du vil have stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde. Vi arbejder i teams og lægger vægt på, at alle bidrager aktivt til at fastholde en attraktiv arbejdsplads med en høj kvalitet i opgaveløsningen.
Hvem er vi?
Team Spildevand består af 14 personer, når vi regner dig med. Du bliver en del af funktionen Vand og Jord, som omfatter Spildevand, Grundvand, Jord og Limfjordssekretariatet med ca. 50 medarbejdere.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og efter forhandling med den pågældende faglige organisation inden for rammerne af lokal løndannelse.
Tiltrædelse 1. november 2023 eller snarest derefter.
Arbejdsstedet er Klima og Miljø, Vand og Jord, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Tina Kitchen, tlf. 2520 2406.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 20. september 2023. Vi forventer at holde samtale den 22. september 2023.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/medarbejder-til-spildevandsomradet/smhwqi/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5904701