BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for ledelse af specialister? Har du modet og ikke mindst viljen til at uddanne, udvikle og være med til at lede et militærpolitikompagni i en kompleks hverdag, hvor et nyt forlig kan få stor indflydelse på kommende opgaver? Kan du som kompagnibefalingsmand træde i karakter, hvor dedikerede soldater med et højt ambitionsniveau stiller ubetingede krav til holdning og professionalisme?
Så er du godt på vej til at blive Militærpolitiets næste kompagnibefalingsmand for 2. Militærpolitikompagni.
Om os
Militærpolitiet er kendetegnet ved at være unik af sin art i det danske forsvar, hvilket er en af årsagerne til, at der er en stærk korpsånd, som positivt understøtter opgaveløsningen.
Militærpolitiet støtter Forsvarets opgaveløsning nationalt og internationalt og er som hovedregel repræsenteret, når Danmark udsender enheder i internationale operationer. Støtten leveres både i det maritime, luftmilitære og landmilitære operationsmiljø og ofte i samarbejde med Forsvarets Auditørkorps, allierede nationers Militærpoliti samt dansk politi.
Militærpolitiet er placeret geografisk på Aalborg Kaserner, og er organiseret med en stab, to militærpolitikompagnier, en militærpolitigrunduddannelse, samt en militærpolitistation med en delt placering i Aalborg og i København.
2. Militærpolitikompagni står for efteruddannelse af militærpolitisoldater og indsættelse i diverse operationer samt beredskaber. Enhedens kerneopgaver ligger inden for opretholdelse af beredskaber, livvagtstjeneste, militærpolitifagligt virke, støtte til specialoperationsstyrker samt maritime operationer.
Om stillingen
Som kompagnibefalingsmand indgår du i kompagniets commandteam sammen med kompagnichefen. Som specialist er du kompagnichefens nærmeste sparringspartner, og forventes at støtte især med kendskab til alle befalingsmænd af mellemledergruppen og korporaler, samt planer og ønsker for disse.
I forlængelse heraf er du ansvarlig for at personellet får den nødvendige videreuddannelse og videre udvikling i samspil mellem individet og Militærpolitiets behov.
Du er ansvarlig for kompagniets disciplin og holdning, og dermed den som fører kontrol samt påpeger og udfører samtaler med medarbejdere som ikke lever op til kravene.
Kompagniet er en stående beredskabsenhed. Kompagniet forventes derfor at være klar til indsættelse af dele af kompagniet med kort varsel og i mange forskellige typer af opgaver. Det stiller krav til styring og planlægning for at tilsikre, at den enkelte enhed såvel som den enkelte militærpolitisoldat er klar til indsættelse. Kompagnibefalingsmandens rolle heri er bl.a. at have kendskab til, hvem der kan indgå i hvilke beredskaber, samt deres træningsstatus, således kompagniet med kort varsel kan indsætte de rette folk.
Kompagnibefalingsmanden er, sammen med kompagnichefen, ansvarlig for udviklingen og motivationen af militærpolitisoldaterne. Dette i en hverdag med periodevise spidsbelastninger og inden for mange forskelligartede opgaver, der skal styres i mål uafhængigt af hinanden. Det stiller krav til helhedsorienterede løsninger, der tilgodeser de mange forskelligartede udfordringer.
Stillingen som kompagnibefalingsmand er en samlende rolle. Det forudsætter engagement, godt humør, loyalitet og ærlighed over for kompagniet såvel som resten af Militærpolitiet. Du forventes, gennem din kommunikation, at kunne bibringe enheden helhedsforståelse for rammerne, som kompagniet virker i. Være medvirkende til at finde løsninger – ikke blot påpege udfordringer. En del af den samlende rolle indbefatter endvidere at håndtere nyt personel samt afgående personel, med en stor del administrative opgaver.
Generelt løser kompagnibefalingsmanden en række administrative opgaver, herunder vagtfordeling, planlægningsopgaver, bestilling af ID kort og pas, sygemeldinger med mere.
Du skal i perioder påregne øvelsesaktivitet, primært indenlands. Ligeledes er udsendelse i internationale operationer en mulighed.
Om dig
Du er militærpolitiuddannet og er udnævnt seniorsergent. Alternativt er du fundet egnet til at gøre tjeneste på M231 niveauet for mellemledere og du vil blive ansat på en udviklingskontrakt med henblik på at opnå de formelle krav gældende for udnævnelse til seniorsergent.
Det forventes, at du har en solid og bred baggrund fra tidligere tjeneste ved Militærpolitiet, herunder skal du have erfaring fra internationale operationer. Det forventes endvidere at du med din brede baggrund har opnået en god helhedsforståelse for opgaveløsningen ved MP, og er i stand til at se udover eget kompagni.
Du skal være omstillingsberedt og klar til at indgå i et team, der med et højt ambitionsniveau, stiller et ubetinget krav til din holdning og professionalisme. Du skal have lyst til at være fyrtårn for andre som er opdraget til at være rollemodeller, hvilket stiller store krav til din fremtoning og de krav du stiller til dig selv og andre.
Du vil opleve en stor grad af selvstændighed i dit arbejde, hvorfor du skal være handlekraftig og besidde en god metodisk og analytisk sans. Du forventes endvidere at være opsøgende og initiativrig, og gå foran når der kommer opgaver til kompagniet.
Du formår at skabe gode samarbejdsrelationer til dine kollegaer og øvrige samarbejdspartnere, civile som militære. Du formulerer dig klart og tydeligt i skrift og tale, på såvel dansk som engelsk.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for 2. Militærpolitikompagni, kaptajnløjtnant Christopher Ebdrup på telefon 61 69 46 92 eller mail TRR-MP-200A@mil.dk. Alternativt kan du kontakte Personeladministrationsbefalingsmand ved Militærpolitiet, seniorsergent Peter Chleve på telefon 25 42 80 02 eller på mail
TRR-MP-S102@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 1. oktober 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kaserner, Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185523&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5903475