BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har tilgang af opgaver, og har derfor behov for lige netop dig!
Voksenafdelingen Job og Velfærd
I Voksenafdelingen, Job og Velfærd, lyder kerneopgaven: ”Vi sætter mennesket først - gennem handlekraft, partnerskaber, forenkling og dialog”.
HSV er et §107, midlertidigt botilbud til voksne med autismespektrum forstyrrelse og/eller ADHD samt komorbiditet.
Fundamentet og afsættet i det pædagogiske arbejde på HSV, tager afsæt i TEACCH og neuropædagogik. Vi arbejder struktureret med forudsigelighed og genkendelighed i hverdagen, og altid med den enkelte borger i centrum.
HSV har som midlertidigt botilbud, den primære opgave at udvikle og udrede den enkelte borgers kompetencer, støttebehov og potentialer frem mod matchning til borgerens blivende botilbud.
Vores relationer og samarbejde med borgere og eksterne samarbejdspartnere er præget af værdierne nærvær, ansvarlighed og respekt.
Lidt om stillingen og din nye arbejdsplads:
HSV søger pr. 1. maj 2024 eller snarest muligt, en handlekraftig og faglig kompetent socialpædagog til en fast stilling på 37 timer.
Din arbejdstid tilrettelægges jf. gældende overenskomst, med dag- og aften samt weekendarbejde hver anden weekend. Vagterne ligger som udgangspunkt i tidsrummet mellem kl. 7 og 23.
Det er vigtigt du er indforstået med dette inden du læser resten af opslaget!
Dine opgaver vil være:
- Socialpædagogisk indsats til mennesker med autisme, ADHD, OCD og lignende beslægtede forstyrrelser, samt følge- eller belastningsreaktioner.
- Tovholder for 2-3 borgere sammen med en 1-2 kollegaer.
- Medskaber og medudvikler af HSVs socialpædagogiske kerneydelse – ”Botræning og læring i eget liv”.
Vores forventninger til dig:
Helt grundlæggende skal du have lyst til at arbejde & samarbejde med andre mennesker! Både i rollen som den professionelle ift. de mennesker vi er her for, men også som teamplayer sammen med både kollegaer og ledelse.
Når det er på plads, så vægter vi en række personlige og faglige kompetencer.
Personlige kompetencer:
- Har lyst og evne til at indgå i et meningsfyldt arbejde, men hvor der til tider kan stilles mange modsatrettede krav og ønsker.
- Er god til at samarbejde.
- Er tydelig, ansvarsfuld og kan handle på egen hånd.
- Du ser muligheder frem for begrænsninger.
- Du er ansvarsbevidst og er mødestabil.
- Du er etisk velovervejet og kan udvise respekt for den kerneopgave vi er her for.
- Er fysisk og psykisk i balance.
Faglige kompetencer:
- Er uddannet pædagog.
- Er stærk i mundtlig, som i skriftlig formidling der udgør en hjørnesten i løsning af den faglige opgave.
- Kan bevare overblikket i pressede situationer og kan arbejde selvstændigt.
- Arbejder loyalt over for teambeslutninger.
- Du er indstillet på faglig sparring og supervision.
- Vil arbejde med, i en tid med forandringer i opgaver og kulturforandring.
- Kan deltage i fysiske aktiviteter som gåture og lettere sportsaktiviteter.
Ønsker, men ikke et krav:
- Uddannelse i neuropædagogik, vil være en fordel.
- Har erfaring med at arbejde med borgere, som nogle gange kan være udad reagerende både fysisk og psykisk. (På HSV er det primært den psykisk udad rettede adfærd vi oplever)
Vi kan tilbyde:
- At blive en del af et spændende arbejdsfællesskab hvor vi sætter den faglige barre højt!
- Et arbejdsmiljø kendetegnet ved et smil på læben, plads til et godt grin og med kort vej mellem leder og medarbejdere.
- En arbejdsplads i faglig og organisatorisk udvikling.
- En arbejdsplads med stor mulighed for inddragelsen og medindflydelse.
- En uddannelsesstrategi hvor du har mulighed for efteruddannelse i form af kurser i TEACCH og diplomuddannelse i eks. neuropædagogik.
Arbejdsstedets adresse, HSV, Henning Smiths Vej 9, 9000 Aalborg.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL, og de forhandlingsberettige organisationer.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.
Vil du vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte assisterende leder Thomas Horndal på tlf.: 31 99 70 95 eller leder Thomas P. Sørensen på tlf.: 25 19 70 56.
Ansøgningsfrist: søndag d. 10. marts 2024
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 12.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
www.aalborg.dk, Lille Borgergade 31 st., 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998329