Personalekonsulent/Økonomimedarbejder til spændende stilling i Børn og Unge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Personalekonsulent/Økonomimedarbejder til Børn og Unge

Er du skarp i både personaleadministration og økonomi? 

Er du en god sparringspartner for vores skoler, pædagogiske ledere og medarbejdere, så de kan lykkes i en travl hverdag?

Kan du svare ja til ovenstående - så er det sikkert dig vi leder efter til en fast stilling på 37 timer/uge med tiltrædelse 1. august 2024 eller snarest herefter.

Vi søger en personalekonsulent/økonomimedarbejder, som har mod på en kompleks hverdag, hvor du både skal servicere skoler og dagtilbud. På skoleområdet er der udelukkende tale om personaleopgaver, herunder kendskab til overenskomster mv. De samme opgaver er gældende for dagtilbudsområdet, hvor du udover at varetage personaleopgaver også skal være sparringspartner på dagtilbuddets økonomi og ressourcemodel. Du søger således en spændende og udfordrende stilling.

Dine opgaver vil være:
Du bliver en del af Personale og Drift, hvor vi er organiseret i 2 teams – Skole og Dagtilbud. Her får du 16 dygtige kolleger og reference til vores leder. Sammen servicerer vi alle enheder i Børn og Unge, herunder alle folkeskoler, dagtilbud og centrale enheder. Der er hver dag ca. 30.000 børn og unge, der benytter vores tilbud, og i den forbindelse er der ansat ca. 7.000 medarbejdere. Vi sikrer korrekt løn, vejleder ledere og medarbejdere i forhold til ansættelser, arbejdstidsplaner, barselsaftaler, overenskomster mv. Herudover har vi en økonomirolle i forhold til vores dagtilbud, hvor der skal sparres omkring budget/regnskab og ressourcemodel.

Dine opgaver vil relatere sig til både skoleområdet og dagtilbudsområdet, hvor følgende opgaver vil være i fokus:

  • Sparring og rådgivning af ledere og medarbejdere ift. personaleområdet 
  • Fast kontaktperson til et antal skoler, som du supporterer på personaleområdet
  • Fast kontaktperson til et Dagtilbud med 8 daginstitutioner, hvor du bl.a. skal sparre omkring dagtilbuddets økonomi og ressourcetildeling
  • Medvirke til barselshåndtering på dagtilbudsområdet

Herudover vil der forekomme tværgående opgaver med øvrige forvaltninger, samt internt i Børn og Unge.

Vi forventer du:

Faglige kompetencer:

  • Har erfaring med løn- og personaleområdet
  • Har økonomiforståelse
  • Har kendskab til barselshåndtering
  • Har erfaring med offentlige organisationer og arbejdsgange
  • Er kontoruddannet, gerne med speciale i offentlig administration

Personlige kompetencer:

  • Er struktureret, og vant til skarpe deadlines
  • Er omstillingsparat – og vant til at have mange bolde i luften
  • Er initiativrig og klar til at byde ind
  • Er selvstændig, men samtidig en holdspiller, der er klar til at hjælpe i teamet
  • Er serviceminded, venlig og imødekommende
  • Har en positiv indstilling og er en kollega med humoristisk sans

Vi kan tilbyde:

  • En spændende arbejdsplads, hvor vi i fællesskab servicerer de decentrale enheder
  • En attraktiv stilling, hvor du også selv får mulighed for at præge indholdet
  • Faglig sparring med kompetente kollegaer
  • En afdeling med en uformel omgangstone og masser af humor


Ansøgningsfrist
Sidste ansøgningsfrist er den 12. juni 2024 – samtaler afholdes den 19. juni 2024.

Arbejdsstedets adresse
Børn og Unge, Godthåbsgade 8, 9400 Nørresundby
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte leder Claus Neist Jørgensen, 93520097 eller mail cnj-skole@aalborg.dk

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen, og med forventet tiltrædelse den 1. august 2024 eller snarest herefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem HK og KL.
Stillingen er omfattet af flekstid, og der vil ved ansættelse være 3 måneders prøvetid.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

www.aalborg.dk, Godthåbsgade 8, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054948

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet